Metanol som brændstof i marinedieselmotorer

Forbrændings- og emissionsteknologi

At køre en marinedieselmotor på metanol uden brug af diesel som støttebrændstof.

Projektbeskrivelse

Metanol er et af de mest lovende biobrændstoffer til fremtidens skibsfart. Metanol findes i rigelige mængder, det brænder rent og muliggør det laveste CO2-aftryk af alle flydende brændstoffer. I øjeblikket kan metanol kun anvendes i mindre specialmotorer (MD95), eller i forbindelse med dual-fuel teknologi på de større skibe. Installation af denne teknologi er bekostelig og kræver to separate tanksystemer, en for dieselolie og en for metanol. En genvej til CO2-netral skibsfart er at bruge metanol direkte i de eksisterende dieselmotorer. Dette kræver eksperimentel udvikling af et forvarmersystem samt brug af et kemisk additiv. I dette projekt arbejdes trinvist fra en 20 kW til en 220 kW motor og endelig til en 1,6 MW skibsmotor. Konsortiet bag dette projekt vil udvikle og markedsføre et metanolsystem, som kan tilpasses eksisterende motorer.

Resultater

Metanol er et af de lovende biobrændstoffer til fremtidens skibsfart, men den kan i øjeblikket kun anvendes i mindre specialmotorer (MD95) eller i forbindelse med dualfuel-teknologi på de større skibe. En genvej til CO2- neutral skibsfart er at bruge metanol direkte i de eksisterende dieselmotorer.

Dette kræver eksperimentel udvikling af et forvarmersystem samt brug af et kemisk additiv. Dette projekts formål var at gennemføre udvikling og test af en 20 kW motor, videre til en 220 kW motor og endelig til en 1,6 MW skibsmotor, der kan fungere på ren metanol, og som har behov for mindre end 2 % additiver som smøremiddel og til tænding. Desuden skal der kunne skiftes gnidningsfrit fra metanol til traditionelle dieselbrændstoffer. Udviklingsarbejdet omfatter primært et forvarmersystem og et nyt additiv. Et andet formål var at holde kompressionsforholdet under 18:1, så man undgår at skifte stempler, ventiler m.v. ved konvertering til metanoldrift.

Projektet har gennemført det planlagte udviklingsarbejde, som i overvejende grad har resulteret i de ønskede resultater. Det betyder, at motorerne kunne køre på ren metanol + additiv (som blev tilsat i større og mindre mængder). Et andet vigtigt resultatet var, at forvarmning af brændstoffet ikke havde synderlig effekt på forbrændingsprocessen, men opvarmning af forbrændingsluften havde en positiv effekt.

Der er ikke sket kommercialisering i projektet. Der er dog en stor efterspørgsel på verdensplan efter bæredygtige marinebrændstofløsninger, så partnerne forventer store vækstmuligheder, hvor bl.a. MAN har høje forventninger. Der er tillige andre aktører på markedet, hvilket skærper konkurrencen.

Key figures

Periode:
2019 - 2021
Bevillingsår:
2019
Egen finansiering:
3,80 mio.
Støttebeløb:
3,74 mio.
Støtteprocent:
50 %
Projektbudget:
7,54 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Journalnummer
64019-0036

Deltagere

Teknologisk Institut (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Teknologisk Institut 0.73 mio. 1.10 mio.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 0.98 mio. 0.13 mio.
MAN Energy Solutions 0.70 mio. 1.05 mio.
Alfa Laval Aalborg A/S 0.70 mio. 1.05 mio.
Nordic Green ApS 0.57 mio. 0.38 mio.
Akzo Nobel Surface Chemistry 0.06 mio. 0.09 mio.

Kontakt

Kontakperson
Kim Winther
Adresse

Kongsvang Allé 29,
8000 Aarhus C
Tlf.: 7220 2000