Fremtidssikring af dansk produktion af professionelle kølemøbler

Projektet skal udvikle ny teknologi og værktøjer, der skal hjælpe de deltagende virksomheder med at dimensionere mere energieffektive apparater. Derudover udvikler projektet en ny generation af køleskabe og frysere til storkøkkener samt flaske- og vinkølere.

Projektet har med succes udviklet og testet ny teknologi, som har medført, at Vestfrost Solutions i Esbjerg nu markedsfører og sælger en ny energibesparende vinkøler (A+), som benytter den udviklede teknologi. Også Gram Commercials i Vojens har med held markedsført en ny serie af energieffektive storkøkkenkøleskabe. Flagskibet i serien, som er udviklet i projektet, modtog i 2017 prisen som det mest energieffektive produkt i Europa i sin klasse.
Projektbeskrivelse
Projektets produkter er: A) Gøre danske producenter klar til at operere indenfor Ecodesign-krav til minimum energieffektivitetskrav for professionelle kølemøbler og de forventede kommende energimærkningsklasser, således at der fra starten vil være danske produkter som er i den bedste energiklasse: "Best in Class". B) Sikre at der kommer en ny generation af professionelle storkøkken-køleskabe og frysere, som lever op til "Best in Class". Denne nye generation forventes produceret og markedsført af Gram Commercial A/S. C) Sikre, at der kommer en ny generation af professionelle flaskekølere og vinkølere, som lever op til "Best in Class". Denne nye generation forventes produceret og markedsført af Vestfrost Solutions A/S. Projektets hovedaktiviteter er følgende to forløb 1. Et generelt forløb, som alle deltagerne er med i, og som på et generelt plan skal gøre danske producenter klar til at møde fremtidens udfordringer, herunder at teste komponenter og apparater efter den (eller de) standarder, som det måtte besluttes at benytte. I det generelle forløb demonstreres ny teknologi og beregningsværktøjer, som kan hjælpe de deltagende virksomheder med at dimensionere energieffektive apparater. 2. Et specifikt forløb, hvor de enkelte producenter udvikler et optimeret produkt, som lever op til at være "Best in class", ved hjælp at optimerede komponenter og optimerede kabinetter. De udviklede produkter vil blive testet efter relevant standard (som formentlig bliver EN ISO 23953). I det specifikke forløb udvikles og demonstreres en ny generation af storkøkkenkøleskabe og -frysere (delprojekt 2.1) i samarbejde med Gram Commercial A/S. I det specifikke forløb udvikles og demonstreres en ny generation af flaskekøler og vinkølere (delprojekt 2.2) i samarbejde med Vestfrost Solutions A/S
Resultater

Der er primo juni 2014 allerede solgt 100 eksemplarer af det nye vinkøleskab og Vestfrost knytter store kommercielle forventninger til produktet.

Gram Commercial i Vojens har på samme måde markedsført en ny generation af deres storkøkkenkøleskabe (ligeledes A+) og fryseskabe, som er baseret på teknologi udviklet og demonstreret i projektet.

Den nye vinkøler fra Vestfrost har i såvel laboratorietest som i felttest vist energibesparelser på 47 % ift. eksisterende produkter på markedet. Hovedårsagen til den større energieffektivitet tilskrives en nyudviklet kompressor fra firmaet SECOP (tidligere Danfoss), som alene bidrager med 36 % point.

De nye industrielle køle- og fryseskabe fra Gram har i såvel laboratorietest som i felttest vist energibesparelser på 20-30 % ift. til Grams tidligere modeller, som også tilhørte de mest energieffektive på markedet.

Teknologisk Institut har som projektleder stået for test og afprøvning af de nye apparater og har endvidere bidraget til fastlæggelse af de nye EU-krav til kølemøblernes energieffektivitet.

Tilføjet oktober 2016:

Gram Commercials oplyser, at de nu har konverteret samtlige 14 modeller i deres katalog til den nye teknologi udviklet i EUDP-projektet. Det viser sig, at køleskabene i gennemsnit er blevet 42 % mere energieffektive end den foregående generation af modeller. Ved afslutningen af projektet havde Gram kun dokumenteret en forbedring på 20-30 % på enkelte modeller. Virkeligheden har altså overgået forventningerne i betydelig grad.

Tilføjet marts 2017:

Gram Commercials har modtaget prisen for levering af: ” Europas mest energieffektive professionelle lagerkøleskab.”

Key figures

Periode:
2011 - 2014
Bevillingsår:
2010
Egen finansiering:
3,08 mio.
Støttebeløb:
2,06 mio.
Støtteprocent:
40 %
Projektbudget:
5,14 mio.

Kategori

Oprindelig title
Fremtidssikring af dansk produktion af professionelle kølemøbler
Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Journalnummer
64010-0412

Deltagere

Teknologisk Institut (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Gram Commercial 0.56 mio. 0.85 mio.
A/S VESTFROST 0.41 mio. 0.62 mio.
Danfoss A/S 0.03 mio. 0.04 mio.
Teknologisk Institut 1.05 mio. 1.58 mio.

Kontakt

Kontakperson
Pedersen, Per Henrik
Adresse

Øvr. Partnere: