Undersøgelse af fjernvarmemåleres langtidsegenskaber

Målet er at etablere et prøvningskoncept for fjernvarmemåleres langtidsegenskaber. Dette vil omfatte typiske mekaniske og ikke-mekaniske målertyper af størrelse mindre end 10 m3/h.

Projektbeskrivelse
Arbejdsprogram: Projektet opdeles i 8 faser: Fase 1. Indledende aktiviteter. Fase 2. Fastlæggelse af principper for indsamling af målererfaring. Fase 3. Supplerende videnindhentning og evt. drøftelser med producenter. Fase 4. Indhentning of systematisering af varmeværkers målererfaring. Fase 5. Udarbejdelse af forslag til prøvningskoncept. Fase 6. Vurdering af forslaget, inklusive drøftelser med producenter. Evt. justeringer. Fase 7. Rapportering, inklusive de systematiserede måleerfaringer. Status: I bestræbelserne på at sikre den mest retfærdige måling af varme er det for fjernvarmeværkerne vigtigt, at man anskaffer og installerer målere, som kan måle korrekt også under de varierende forhold, der forekommer i praksis. For målerproducenterne og leverandørerne er det også vigtigt, at man leverer målere, som opfylder kravene i praksis. Praktiske erfaringer indikerer, at varmemålere ofte bliver udsat for betydelige ændringer i flow og temperaturdifferencer, både langtids og korttids, sidsnævnte f.eks. fra en gennemstrømningsveksler til opvarmning af varmt brugsvand kombineret med en hyppig start-stop funktion forårsaget af moderne étgrebsarmaturer, blandingsbatterier med videre. Målerne udsættes også for bøjningspåvirkninger, forskellige vandkvaliteter med videre. Selv om de nævnte dynamiske driftsforhold er almindelige i brugerinstallationer, indeholder de nuværende typeprøvninger dog ingen krav til afprøvning eller dokumentation af måleres respons på dynamiske driftsforhold, ligesom de øvrige langtidspåvirkninger kun i begrænset omfang er medtaget. Der foregår forskellige tiltag hertil bl.a. gennem CEN/TC176 og der findes en EØF-norm for varmtvandsmålere, som gælder for vingehjulsmålere som angiver en procedure for langtidsprøvning. Der savnes dog en procedure for accelereret langtidsprøvning for varmeenergimålere af alle typer f.eks. vingehjul, ultralyd, magnetisk induktiv, fluidistor osv. Resultatanvendelse: Resultaterne af dette arbejde evt. suppleret med resultaterne fra et igangværende nordisk projekt, jf. 12, vil kunne påvirke det internationale arbejde på området

Key figures

Periode:
1997 - 1999
Bevillingsår:
1997
Egen finansiering:
0,35 mio.
Støttebeløb:
0,35 mio.
Støtteprocent:
50 %
Projektbudget:
0,70 mio.

Kategori

Oprindelig title
Undersøgelse af fjernvarmemåleres langtidsegenskaber ved accelereret holdbarhedsprøvning
Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Andet
Projekttype
Udvikling
Journalnummer
1323/97-0021

Deltagere

Teknologisk Institut (Main Responsible)

Kontakt

Kontakperson
Drysdale, Andy
Adresse

Øvr. Partnere: