Trykkogning og kalk øger produktionen af biogas

Den patenterede NIX-teknologi, der omfatter trykkogning og tilsættelse af kalk, er blevet anvendt på forskellige typer husdyrgødning. Metoden gav markante udbytteforbedringer for alle testede typer af husdyrgødning. Gasudbyttet blev øget med 20 til 35 % i forhold til slutudbyttet og med 25 til 45 % i forhold til beregnede udbytter ved almindelige opholdstider i et fuldskalanlæg.

Resultater

Projektets tidsplan blev afkortet en del i forhold til den oprindelige ansøgning, da projektets aktiviteter forløb væsentligt hurtigere
end forventet. Dette skyldes ikke mindst, at det ikke var nødvendigt at foretage større ændringer af trykkogningsanlæggets
opbygning, hvilket er begrundelsen for at projektpartneren LM Stålindustri ikke har været konkret involveret i projektet.

Der er i projektets første halvdel (2. halvår 2010) gennemført trykkogningsforsøg ved anvendelse af den patenterede NiXteknologi
på en række forskellige typer husdyrgødning. Effekten af trykkogningen på henholdsvis gasudbytte og kvælstoffjernelse
er blevet undersøgt ved henholdsvis udrådningsforsøg i batch-flasker og ved kvælstofanalyser i laboratoriet. Forsøgene
har fastlagt optimale procesparametre for trykkogning af husdyrgødning med hensyn til temperatur/tryk og basedosering,
mens andre parametre (holdetid, trykfaldshastighed og omrøring) ikke blev endeligt optimerede.

Der er påvist markante udbytteforbedringer for alle testede typer af husdyrgødning, og der opnås fjernelse af i gennemsnit 65 % af ammoniumpuljen. Gasudbyttet er dokumenteret øget med 20 til 35 % i forhold til slutudbyttet og med 25 til 45 % i forhold til beregnede
udbytter ved almindelige opholdstider i et fuldskalanlæg.

I første halvår 2011 blev der i pilotskala igangsat kontinuert udrådningsforsøg med kyllingemøg, der løbende trykkoges.
Denne del af projektet nåede ikke til en endelig afslutning indenfor projektperioden, men har vist resultater, der dokumenterer
betydningen af NiX-behandlingen for muligheden for at basere biogasproduktion på kyllingemøg uden tilsætning af anden
biomasse og med minimering af behovet for fortynding ved vandtilførsel.

Key figures

Periode:
2010 - 2011
Bevillingsår:
2010
Egen finansiering:
1,55 mio.
Støttebeløb:
1,55 mio.
Støtteprocent:
50 %
Projektbudget:
3,10 mio.

Kategori

Oprindelig title
Termo-alkalisk NiX-forbehandling af husdyrgødning til biogasproduktion
Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Bio og affald
Projekttype
Udvikling
Journalnummer
64010-0083

Deltagere

Nature Energy Construction A/S (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
LM Stålindustri A/S 0.07 mio. 0.07 mio.
Nature Energy Construction A/S 1.48 mio. 1.48 mio.

Kontakt

Kontakperson
Jensen, Anders Peter
Adresse

Xergi A/S. Process Research
Hermesvej 1
DK-9530 Støvring
www.xergi.com
Jensen, Anders Peter , 40701610, apje@xergi.com
Øvr. Partnere: LM Stålindustri A/S