Solceller i undervisningen

Hvis Danmark i fremtiden skal kunne markere sig som en nation, der medregner energi fra solceller som et realistisk bud på substitution af fossile brændsler, skal indsatsen for at uddannelse inden for området styrkes betydeligt. Udviklingen af solcellernes fulde potentiale som en væsentlig del af vores energiforsyning forudsætter viden hos en lang række markedsaktører - fra dem der udvikler teknologien, til dem der bruger den. Det er således nødvendigt at fremme uddannelse i solcelleteknologi på alle niveauer, hvilket også fremgår af EU's VE Direktiv. I en hastigt voksende industriel sektor som solcellerne har udgjort siden årtusindskiftet, er der behov ikke bare for finansielle og materielle ressourcer, men i meget høj grad også for kompetent personale i tilstrækkeligt antal over hele teknologiens værdikæde. Ellers vil mangel på veluddannet personale udgøre en væsentlig flaskehals - en situation, der allerede nu kan opleves bl.a. i Tyskland. Uddannelse er således en essentiel del af solcellesektorens fremtidige udvikling både globalt set og i Danmark. (Se også bilag 7.7: Realisation of the full potential of PV.) Generelt har gennemførelsen af projektet bekræftet antagelsen i solcellekredse om at det - bortset fra grundskole niveauet - er sparsomt med specifik undervisning som omhandler eller inddrager anvendelsen af solceller. Situationen i dag er den, at der gennemføres meget lidt specifik undervisning inden for solceller, og at det som oftest indgår som en (afgrænset) del af et kursusforløb, eller som en case, eller til at illustrere bestemte fysiske mekanismer, som fx vedr. nanoteknologi. En forklaring kan være, at de tekniske mellemuddannelser har tendens til en vis konservatisme, som sætter barrierer for udviklingen af nye undervisningsprogrammer. Men billedet er ikke entydigt, idet der mange steder er gang i videre- og nyudvikling af uddannelser, også med de bæredygtige aspekter involveret. Ret beset vil de fleste studieledere nok mene, at solceller som emne ikke kan ''trække'' opstart af en helt ny uddannelsesretning, og at det derfor nødvendigvis må indgå i eksisterende uddannelsesforløb. En isoleret indsats for at sikre at viden om solceller implementeres i uddannelserne, har således gennem projektet vist sig ikke at være hensigtsmæssig, idet dette vil opleves for specifikt og afgrænset i forhold til den mere generelle tilgang som er det almindeligste på de fleste af de involverede uddannelser. Der er dog p.t. en markant udvikling ikke mindst på de akademiske uddannelser i retning af inddragelse af bæredygtighed som tema - en udvikling som har været længe undervejs, men som nu synes at accelerere. Der er samtidig en mangel på reel viden om bæredygtighed på alle niveauer, og dermed manglende undervisningskapacitet på institutionerne. Som et eksempel på en institution, der har arbejdet aktivt inden for området i en årrække, kan nævnes Arkitektskolen Aarhus (AAA) hvor man har gennemført undervisning i relation til de æstetiske/arkitektoniske potentialer ved solcellerne. Det tydeligt, at der blandt de studerende og nogle lærere på arkitektuddannelserne er stor interesse for klima/miljøudfordringen som designgenererende parameter. Men nogle arkitekter (og dermed undervisere?) synes fortsat at mene at robust, smukt byggeri er bæredygtigt pr. definition. Der er og har længe (især takket være Skolernes Energiforum) været mange initiativer vedr. bæredygtighed i undervisningen på grundskoleniveau. Men dette er ikke kommet af sig selv. Indsatsen fra Skolernes EnergiForum med økonomisk støtte fra Energistyrelsen har sikret en tilgængelighed af såvel undervisningsvejledninger og udstyr samt via midler fra Undervisningsministeriet en pulje til at støtte aktiviteter. Indsatsen har medført, at undervisning i solceller har kunnet substituere anden fagspecifik ''pligtig'' undervisning og er derved blevet en naturlig og integreret del af pensum. Alligevel er bæredygtighed fortsat noget ''andre'' beskæftiger sig med - således tænker i al fald nok den gennemsnitlige underviser. Helhedstænkning er ikke særlig udbredt. Men der må også gribes i egen barm. Vi (miljøfolket) må bl.a. holde op med at tale om alternative energikilder - vi har en række forskellige energikilder, de vedvarende energikilder er ikke alternative mere. En relevant opdeling kan være fossile/ikke fossile eller begrænsede ressourcer / vedvarende ressourcer. Problemet er manglende konkret viden i lærerstaben, hvilket kan medføre manglende inspiration og vi-densformidling til de studerende. Emnets integration i undervisningen står og falder med om den studeren-de kommer i kontakt med de (få) opdaterede undervisere som findes. Behovene er dog vidt forskellige for de forskellige uddannelsesområder. De akademiske byggefaglige uddannelser er således næppe interesserede i at få leveret konkrete opgaveforslag. Denne tilgang vil imidlertid være meget relevant for de praktiske faglige uddannelser, som fx elektrikeruddannelsen. Projekt har koncentreret sig om at kortlægge situationen og at skabe oversigt over de tilgængelige undervisningsprogrammer, metoder og hjælpemidler. Projektet har endvidere i et vist omfang, varierende efter undervisningsområde, udviklet konkrete undervisningstilbud - inspireret af de initiativer, som er taget i Skolernes Energiforum - for øvrige uddannelsesniveauer, men tilpasset det konkrete område og niveau. Og vigtigst af alt: Materialet skal have en bredere tilgang end blot solceller - f.eks. klima. Generelle udfordringer: 1) Materialet/vejledningen skal kunne substituere eksisterende undervisning - dvs. kunne erstatte evt. forpligtigelser til at dække bestemte emner eller specifikke faglige målsætninger. Dette gælder for grundskoleniveau og de fagtekniske uddannelser. 2) Materialet bør ses i sammenhæng med det enkelte fagområdes kompetencer, så som arkitektur, byggeteknik, design/detaljering. 3) Materialet skal anvende kontekstualisering (at sætte faglig undervisning i en for de studerende relevant kontekst) og dermed have en bredere tilgang end kun solcelleteknik. Lige nu er det f.eks. klima, men senere kan det godt være forsyningssikkerhed og f.eks. EU-politik og informationsindsats om dette