Solceller og Arkitektur - Copenhagen Solar City

Projektets formål var at udvikle gode integrationsløsninger for solceller i det offentlige rum, og at øge vidensniveauet om solceller hos nøgleaktørerne i byggebranchen: Arkitekter, rådgivere, bygherrer, investorer m.fl.

Projektbeskrivelse
En væsentlig barrierer for udbredelsen af solceller er, at der mangler gode integrationsløsninger for solceller i det offentlige rum. Samtidigt er vidensniveauet om solceller generelt lavt hos nøgleaktørerne i byggebranchen: Arkitekter, rådgivere, bygherrer, investorer m.fl. Hensigten med den foreslåede indsats er at gennemføre en række udviklingsprojekter, der på velvalgte områder udvider mulighederne for at integrere solceller i bymiljøet. Udviklingsprojekter skal realiseres i samarbejde med en række anerkendte bygevareproducenter og arkitektfirmaer: I alt skal der gennemføres 10 udviklingsprojekter, hvoraf der søges om midler til 3 af de mere innovative projekter hos EFP programmet, mens der er en dialog med RealDania fonden om at medfinanciere de øvrige 7. De 3 innovative udviklingsprojekter drejer sig en innovativ og teknisk udvikling af følgende løsninger, som alle har det til fælles, at de har et stort udbredelsespotentiale: (1) Bevægeligt SolarPanel til montage på bygningsfacader, som skal berige bygningen arkitektonisk og samtidig give boligerne et energitilskud og mulighed for at skærme for lys, støj og kulde. Der er tale om en videreudvikling af en solskodde, udviklet i forbindelse med renoveringen af Istedgade 43. Solceller skal anvendes som absorber, hvorved der opnås en dobbelt effekt: Absorberen opvarmer udeluft og skaber naturlig ventilation samt opvarmningstilskud. Samtidig producerer absorberen energitilskud i form af elektricitet. Det nye SolarPanel vil med fordel kunne indgå i en facaderenovering af boligbyggerier fra 60´erne og 70´erne. Design: Arkitektfirmaet C. F. Møller, producent GGF A/S. (2) Solceller til flade tage med stor solcelleandel. Det har vist sig, at det ofte kun er muligt at placere et solcelleareal på eksisterende flade tage, der svarer til 20-25% af tagets samlede areal, hvilket skyldes skyggeforhold, gennembrydninger nedefra i taget og ønske om plads til en sikkerhedsafstand til kant samt til inspektion. Formålet er at udvikle en løsning, hvor solcellerne placeres så vandret som muligt, så der stadig er en god ydelse, og med isolering indbygget i en samlet løsning. Derved kan et væsentligt større tagareal udnyttes. Design: Arkitema, producenter: Rockwool A/S og Icopal A/S. (3) Tagintegration af solceller i kombination med luftsolfangere blandt andet til præfabrikerede tagetage løsninger. Ideen er at anvende en stor del af taget på en bygning til at opnå en solfangerfunktion, der kan give et tilskud til opvarmning samtidigt med, at der også udnyttes solceller på det samme tag til elproduktion. Her er luftsolfangere særligt velegnede, da overskudsvarme om sommeren blot kan ventileres væk og eventuelt bruges til at øge ventilationen af en bygning ved at fungere som skorstenseffekt, en samtidig væskesolfanger funktion er dog også en mulighed. Design: Thure Nielsen og Rubow, producenter: Batec Solvarme, EcoVent, Velux. For at sikre en høj kvalitet såvel teknisk som arkitektonisk er der tilknyttet et team af arkitekter med stor erfaring med hensyn til bygningsintegration af solceller. De indgår dels som konsulenter for de enkelte udviklingsteams dels i projektets følgegruppe. Det drejer sig om de arkitekter der er har været rådgivere i forbindelse med SOL-300 og SOL-1000 programmet, Klaus Boyer Rasmussen fra SolarVent som har været konsulent for projekterne i Valby, samt en lang række andre solcelle-projekter. Endelig tilknyttes By og Byg også
Resultater

Dette er sket gennem en række arkitektonisk velfungerende og prisbillige løsninger til indpasning af solceller på udvalgte bygningstyper i samarbejde med anerkendte arkitektfirmaer og danske byggevareproducenter. Projektet har udviklet 3 innovative standardtyper til bygningsintegration af solceller, som har en bred anvendelighed på bygninger i Danmark. 1. Bevægeligt solarpanel (solskodder) 2. Fladtags solceller med stor solcelle andel og integreret isolering 3. Tagintegration af solceller i kombination med luftsolfangere til blandt andet tagboliger. I samarbejde med de såkaldte SOL-1000 arkitekter, er udarbejdet et katalog over solcelleintegrationsløsninger på bygninger og i byens rum. Kataloget udviklede sig til en egentlig bog, der blev udgivet på Arkitektens Forlag.

Key figures

Periode:
2004 - 2009
Bevillingsår:
2003
Egen finansiering:
3,58 mio.
Støttebeløb:
3,20 mio.
Støtteprocent:
35 %
Projektbudget:
9,10 mio.

Kategori

Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Sol
Journalnummer
1443/03-0009

Deltagere

Kuben (Main Responsible)

Kontakt

Kontakperson
Klint, Jakob
Adresse
Kuben Byfornyelse Danmark
H.C. Andersens Boulevard 40
DK-1553 København V, Denmark
www.byforny.dk
Klint, Jakob , 33766000, jk@byforny.dk
Øvr. Partnere: Cernergia Aps; SolarVent; PA-Energy; By og Byg; SOL-1000 Arkitekter; EnergiMidt; Københavns Energi; Københavns Kommune, Miljøkontrollen