RockStore

Formålet er at opskalere og demonstrere en ny teknologi til billig og fleksibel storskala energilagring, der tillader både varmeproduktion og elproduktion efter behov. Energilageret kan dermed medvirke til at sikre, at der er grøn strøm, fjernvarme og procesvarme til forbrugere og industri på vinterdage uden sol eller blæst. Projektet skal være grundlaget for efterfølgende GWh energilager projekter.

Projektbeskrivelse

I projektet RockStore demonstrerer Heliac og kompetente partnere fra energisektoren et billigt, effektivt og fleksibelt energilager på Norfors’ affaldsfyrede kraftvarmeværk. Heliacs nye teknologi kan lagre varme i sten ved høje temperaturer gennem fordampning og kondensering af varm olie under vakuum. Teknologien integreres i Norfors kraftvarmeanlæg og udnytter fluktuerende overskudsvarme. Lageret kan i andre sammenhænge erstatte fossil energi med fluktuerende og sæsonafhængige energikilder som koncentreret solvarme, elektricitet fra vind eller som i dette projekt overskudsvarme fra affaldsforbrænding – og energilageret kan både producere el og varme.

Opfindelsen er dansk, ”First of a kind” og patenteret. Det termiske lager kan fleksibelt gemme fluktuerende elektrisk og termisk VE, spild- og overskudsvarme samt genanvende energien ”on demand” til varme- og procesformål samt elproduktion. Kondensering og fordampning af olie i vakuum tillader ekstrem effektiv varmetransport og brug af miljøvenlige og billige komponenter.

Højeffektiv varmetransport, standardkomponenter og naturlige materialer som sten og organisk olie muliggør en overordentlig lav storskala pris på BoM (Bill of Materials) og en skalerbar lagerteknologi, som uden behov for subsidier vil kunne understøtte VE indfasning globalt i hidtil uset omfang. Projektet udvikler energilageret til næste størrelse, og som grundlag for senere GWh fuld skala energilager projekter.

Aktiviteterne omfatter bygning af 20-40 MWh segregeret energilager, integration i kraftværk samt lagring og genanvendelse af ellers tabt højtemperatur fluktuationsvarme, her nyttiggjort som fjernvarme samt til elproduktion.
Heliac er teknologiejer og projektleder. Norfors er demonstrationsvært. W&S varetager modellering af kraftværk. Alfa Laval leverer varmevekslere og input-output system, som desuden skal udvikles til fabriksmonterede standardløsninger, Aalborg CSP varetager rørløsning, dimensionering og systemintegration. Rockwool varetager teknisk og varmestabil isolering.

En række underleverandører hjælper med SRO-systemintegration, monitorering og sikkerhed (ABB, SWECO), avanceret varmestabil betondesign (DTU BYG, Rambøll) samt teknologikarakterisering af energilager ift energikataloger (PlanEnergi), energimodeller herunder TIMES (Energy Modelling Lab) samt produktion af el- og elsystemydelser (DTU Elektro).

Key figures

Periode:
2021 - 2025
Bevillingsår:
2020
Egen finansiering:
14,55 mio.
Støttebeløb:
17,13 mio.
Støtteprocent:
54 %
Projektbudget:
31,67 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Projekttype
Udvikling Demonstration
Journalnummer
64020-2016

Deltagere

Heliac (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Heliac 9.82 mio. 6.55 mio.
I/S NORDFORBRÆNDING 2.92 mio. 2.92 mio.
ALFA LAVAL COPENHAGEN A/S 1.70 mio. 2.55 mio.
Aalborg CSP A/S 1.69 mio. 1.69 mio.
WEEL & SANDVIG ENERGI OG PROCESINNOVATION ApS 1.00 mio. 0.67 mio.
ROCKWOOL A/S 0.18 mio.

Kontakt

Adresse

Heliac A/S
Teglbuen 10
2990 Nivå
Denmark

+45 9393 8860