Ristefyrede processer for inhomogene brændsler

Projektets formål er at forbedre virkningsgrader og reducere miljøbelastningen via fyringsmæssige tiltag.

Projektbeskrivelse
Kravene til ristefyrede forbrændingsanlæg skærpes løbende. Sidst har EU's direktiv for affaldsforbrænding indført grænseværdier for emission af nye stoffer (f.eks. dioxin) og skærpet eksisterende grænseværdier. Direktivet har desuden skærpet kravet til dokumentation af røggassens temperatur og opholdstid i anlægget, og der kan i fremtiden forventes stigende krav til emissionsbegrænsning, herunder begrænsninger opnået med fyringsmæssige tiltag - primære tiltag. Samtidig kræver anlægsejerne, at anlæggene er i stand til at forbrænde inhomogene brændsler med en meget stor variation i brændværdi med en høj total termisk og elektrisk virkningsgrad. Projektets formål,at forbedre virkningsgrader og reducere miljøbelastningen via primære tiltag - dvs. gennem fyringsmæssige tiltag,opnås ved: 1) At udvikle et forbedret dimensionerings-, diagnostiserings- og opskaleringsværktøj for fremtidige anlæg og opgradering af eksisterende anlæg ved at forbinde kemiske modeller af forbrændingsprocesserne på rist, fyrrum og efterforbrændingskammer med fluid- dynamiske modeller for simulering af forbrændings- og strømningsforhold til og med tredie tomme træk i kedlen. 2) At udvikle modeller for optimering af driften af ristefyrede anlæg på basis af informationer omkring lokale forbrændingsforhold. Modellerne skal kunne fastlægge de lokale behov for tilførsel af forbrændingsluft og recirkuleret røggas samt hastigheder for indfødning og transport af affald på risten. 3) At verificere de opstillede modeller ved gennemførelse af et måleprogram på et aktuelt fuldskala-anlæg

Key figures

Periode:
2000 - 2001
Bevillingsår:
2000
Egen finansiering:
3,60 mio.
Støttebeløb:
2,40 mio.
Støtteprocent:
40 %
Projektbudget:
6,00 mio.

Kategori

Oprindelig title
Optimering af ristefyrede processer for inhomogene brændsler
Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Bio og affald
Projekttype
Udvikling
Journalnummer
1373/00-0022

Deltagere

FLS Miljø A/S (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
No entries available.

Kontakt

Kontakperson
Bøgh Andersen, Hans
Adresse
FLS miljø a/s. BS Incineration Tecnology Centre
Aldersrovej 22
DK-8200 Århus N, Denmark
Bøgh Andersen, Hans (teknisk chef), 86163211, HBA@FLSmiljo.com
Øvr. Partnere: