READY.Dk Ad On
Der udvikles en metodik til detaljeret kortlægning af smart grid potentialet i bygninger der skal energirenoveres. READY.DK er et forsknings-bidrag til et stort EU projekt, og skal bidrage til at balancere det økonomiske trade-off mellem investeringer i energibesparelse, smart grid teknologier, og energiproduktion i fremtidige renoveringprojekter.
I projektet READY.DK udvikles der en metodik der detaljeret kan kortlægge smart grid potentialet for den enkelte bygning i forbindelse med en energirenovering. Metodikken faciliteres af et EDB-program. Dette program vil indgå i et større kompleks af programmer, der udvikles i forbindelse med det internationale EU-FP7 projekt (READY), der arbejder med energirenoveringspotentialer på bydelsniveau. READY.DK vil dermed bidrage med et vigtigt input til en platform der skal balancere det privat-, og socio-økonomiske trade-off mellem investeringer i energibesparelse, investeringer i teknologi der kan høste (Smart Grid Potentiale), og energiproduktion. READY.DK vil gennemføre analyser og eksperimenter der kortlægger smart grid potentialet for en række af de enkelte bygninger der indgår i energirenoveringsprojektet FP7 før energirenoveringerne. Dernæst foretages analytiske beregninger af løsninger der teoretisk set maksimerer bygningernes smart grid potentiale i forbindelse med en energirenovering. Disse løsninger indarbejdes i energirenoveringsprojekterne, og disse testes eksperimentelt i perioden efter energirenoveringen. Erfaringerne fra projektet vil blive brugt til at opstille en metodik der kan bruges til at identificere og kvantificere effekten af fleksibilitetsteknologier i forbindelse med energirenovering.
Projektet READY.DK var et tillægsprojekt til det store internationale EU-FP7-projekt READY (http://www.smartcity-ready.eu/).
READY.DK omhandlede smart grid-integrerede løsninger i forbindelse med bygningsrenovering og havde i den sammenhæng udnyttet modelbaseret styring af boligvarmeanlæg til at påvise et økono-misk-, energi- og klimamæssigt potentiale:
Simuleringsresultater for en energieffektiv beboelsesejendom viste, at tidsvarierende priser fra day ahead-markedet medførte driftsbesparelser på op til 13%, mens intra day-handel øgede de samlede driftsbesparelser med op til 19%. Derudover muliggjorde demand response en reduktion af CO2-emissioner på op til 3% i forbindelse med produktion af elektricitet, samtidig med at rumvarmeforbru-get i spidsbelastninger blev reduceret med op til 50%.
READY.DK har ført til tre nye forsknings- og udviklingssamarbejder mellem Aarhus Universitet og industrielle partnere.
Key figures
Kategori
Dokumenter
Deltagere
Partner | Tilskud | Eget bidrag |
---|---|---|
No entries available. |