PowerLabDK

Smart Grid-komponenter kan bruges til at integrere en varierende mængde strøm fra bl.a. vindmøller i el-systemet. Energistrategi 2050 lægger op til at en langt større del af el-forsyningen skal komme fra vindmøller, og det kræver udvikling af nye teknologier, der kan sikre balancen mellem elproduktion og -forbrug og et godt samspil mellem andre energiformer, f.eks. biomasse. Med PowerLabDK har Danmark fået en eksperimentel platform til udvikling og test af Smart Grid-komponenter og -systemer. Faciliteterne spænder fra laboratorieskala på DTU over stor skala på Risø til fuld skala på Østkrafts elnet på Bornholm.

Projektbeskrivelse

PowerLabDK er en eksperimental platform for el og energi og består af forskellige labs placeret på DTU i Lyngby, DTU Risø, DTU Diplom i Ballerup samt på Bornholm. Flere labs er forbundne via et overvågnings-, styrings og dataopsamlingssystem (SCADA).

I Lyngby er der tre labs med 21 laboratorieceller, som kan forbindes indbyrdes og forsynes med forskellige energikilder: Intelligent Control Lab, der består af et kontrolrum og en meget kraftig Real Time Digital Simulator (RTDS), der giver mulighed for interaktiv simulering af elnet. Electric Lab som bruges til projekter, der fx omhandler overvågning, diagnose og prognose af fejl i moderne vindmøller, test af nettilsluttede inverters for levering af systemydelser i LV nettet samt div. EV aktiviteter. High Voltage Lab (Højspændingslaboratorium) som bl.a. anvendes til belastningstests, fejlfinding og tilstandsvurdering af Power Transformere ved brug af Frekvens Respons Analyser mv.

SYSLAB er etableret på Risø og består af en IKT-platform (software og hardware) for forskning i systemkontrol og kommunikationskoncepter i forbindelse med distribuerende energisystemer. I tilknytning til SYSLAB er PowerFlexHouse, som består af tre huse med sensorer og kontrollerbart udstyr, der aktivt kan indgå i Microgrid forsøg. Desuden er der til SYSLAB koblet VE fx vindmøller og PV-anlæg samt et stort vanadiumbatteri.

I Ballerup er High Power Lab, som kan udføre højeffekt test af elektriske komponenter og installationer fx kortslutningstest og lysbuetests fx i forbindelse med operatørsikkerhedsstandarder.

Østkrafts net på Bornholm er også en del af PowerLab, hvor data fra Bornholm er integreret i Intelligent Control Lab i Lyngby. Bornholm fungerer som et fuldskala laboratorium, hvor Østkraft og Bornholms borgere deltager i forskellige tests og demonstrationer.

PowerLabDKs faciliteter udlejes både efter self service og full service model og der er mulighed for at få rådgivning både før og under tests. Faciliteterne bliver desuden brugt i forbindelse med DTU’s undervisning og på studenterprojekter, hvor flere har industriel deltagelse.

Key figures

Periode:
2012 - 2015
Bevillingsår:
2011
Egen finansiering:
90,00 mio.
Støttebeløb:
15,00 mio.
Støtteprocent:
14 %
Projektbudget:
105,00 mio.

Kategori

Oprindelig title
PowerLabDK
Program
Green Labs DK
Fælles overordnet teknologiområde
Smart Grid og systemer
Projekttype
Test og demonstrationsfacilitet
Journalnummer
1518-0016

Deltagere

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 15.00 mio. 90.00 mio.

Kontakt

Kontakperson
Professor Jacob Østergaard, Center for Elteknologi