Optimering af design af nettilsluttede solcelleanlæg under danske forhold (PV-OPT)

Tyske erfaringer tyder på, at nettilsluttede solcelleanlæg ikke kan udnytte standarddesign optimalt under nordeuropæiske forhold. I dette projekt indsamles nøgledata fra danske solcelleanlæg, der sammenlignes med udenlandske data som grundlag for anbefalinger af optimalt design af nettilsluttede solcelleanlæg i Danmark.

Projektbeskrivelse
Ved udgangen af 2005 har Danmark knap 2,7 MW solcelleanlæg installeret, primært i form af nettilsluttede anlæg. Disse anlæg er overvejende designet med standard software værktøjer og parametre, der ikke umiddelbart kan forventes at give optimale resultater under danske forhold. Bl.a. er sammenhængen mellem solcellepanelets ydeevne og vekselretter størrelse helt afgørende for et solcelleanlæg total økonomi. Nyere tyske undersøgelse har indikeret, at gængse retningslinier for valg af vekselretterstørrelse er sub-optimal under tyske forhold. Endvidere kan den elektriske konfiguration (serie - parallel forbindelse, opdeling i strenge, mv.) af et givet solcellepanel få ikke ubetydelig indflydelse på panelets ydeevne. Valg af krystallinske modultyper eller amorfe modultyper kan ligeledes få væsentlig indflydelse på panelets ydeevne afhængig af temperaturforhold og fordeling af direkte og diffus lysindstråling. Danske industrivirksomheder har efterlyst mere ajourførte designregler for nettilsluttede solcelleanlæg. Den relativt store danske anlægsmængde giver mulighed for at opsamle data og identificere specielle danske design parametre. Med henblik på at optimere design af fremtidige danske solcelleanlæg, d.v.s. forbedre pris/ydelsesforholdet, foreslås gennemført et F og U projekt jvnf. den danske Solcellestrategi, der dels skal opsamle nøgledata for typiske idriftværende anlæg, dels analysere samme data m.h.p. identifikation af danske nøgle design parametre, sammenholde disse med tilsvarende udenlandske erfaringer og endelig opstille anbefalinger for brug af samme parametre for optimal design af nettilsluttede solcelleanlæg under danske forhold. Herved tilsikres bedre total økonomi for fremtidige nettilsluttede solcelleanlæg i Danmark. Projektets resultater vil blive fremlagt og diskuteret på en workshop for den danske ressourcebase, vil blive rapporteret skriftligt og vil indgå i relevante hjemmesider ligesom de vil indgå i det løbende IEA PVPS samarbejde og andet internationalt samarbejde på solcelleområdet
Resultater

I projektet er opsamlet nøgledata for typiske idriftværende danske nettilsluttede solcelleanlæg, samme data er analyseret for at kunne identificere danske nøgle designparametre og sammenligne disse med tilsvarende udenlandske erfaringer. Endelig er der opstillet anbefalinger for brug af samme parametre for optimal design af nettilsluttede solcelleanlæg under danske forhold. Målet er at bidrage til at tilsikre bedre totaløkonomi for fremtidige nettilsluttede solcelleanlæg i Danmark. Der er i juni 2009 gennemført en offentlig høring ved Teknologisk Institut i Taastrup. (Energi 10)

Key figures

Periode:
2007 - 2009
Bevillingsår:
2007
Egen finansiering:
0,10 mio.
Støttebeløb:
0,87 mio.
Støtteprocent:
90 %
Projektbudget:
0,97 mio.

Kategori

Oprindelig title
Optimering af design af nettilsluttede solcelleanlæg under danske forhold (PV-OPT)
Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Sol
Journalnummer
33033-0057

Deltagere

PA Energy A/S (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
No entries available.

Kontakt

Kontakperson
Ahm, Peter
Adresse
PA Energy A/S
Snovdrupvej 16
DK-8340 Malling, Danmark
www.paenergy.dk
Ahm, Peter , 86933333, ahm@paenergy.dk
Øvr. Partnere: EnergiMidt A/S; Teknologisk Institut