Omsættelige CO2-kvoter i dansk og europæisk energipolitik

Desuden analyseres korttidseffekter på CO2-emissioner og el-handel ved introduktion af omsættelige CO2-kvoter inden for en begrændet område (f.eks. et nationalt system) i modsætning til et dækkende system (der inkluderer alle lande) i det nordiske el-system. Blandt projektets konklusioner kan nævnes: 1) Erfaringerne fra det amerikanske SO2-kvotesystem er, at marked for omsættelige kvoter kan fungere på en u-bureaukratisk måde, selvom der selvfølgelig er forskelle på SO2 og CO2. 2) De politiske realiteter i forbindelse med reduktioner af emission af CO2 antyder, at der vil være fornuft i at starte med et en sektor/en gas system for at få startet på kvotehandel på en konsistent måde. Energisektoren er den mest oplagte kandidat til et sådant system. 3) Den indledende tildeling af kvoter er formodentligt det mest kritiske element i etableringen af et hvilket som helst kvotehandelssystem. Der er næppe tvivl om, at det i den indledende fase vil være nødvendigt med en form for gratis tildeling af kvoter for at få de store kapital-ejere til at accepterer et kvotesystem. På længere sigt bør den profit, der skabes p.gr.a. knaphed på kvoterne, imidlertid fordeles så bredt som muligt. Dette synspunkt gælder ikke kun interne i det enkelte land, men også internationalt mellem landene. På den måde afspejles at alle jordens indbyggere har samme ret til at udlede drivhusgasser i atmosfæren. 4) Inddragelse af back-stop teknologier er kritisk for skøn over kvoteprisen. 5) Etableringen af et CO2-kvotesystem vil forbedre konkurrenceevnen for kraftvarme og naturgas teknologier, medens kvoteprisen ikke vil skabe en markedsindtrængning af vedvarende energi teknologier. Ved projektets start var det håbet at kunne få gennemført egne beregninger i PRIMES-modellen, der er udviklet for EU-Kommissionen. Det lykkedes ikke, men det er lykkedes at bruge PRIMES-modellens datagrundlag og resultater af andres arbejde med modellen som basis for projektets analyser