Omsættelige CO2-kvoter i dansk og europæisk energipolitik

Formålet var: 1) At identificere og analysere økonomiske og politiske problemstillinger i relation til skabelsen af et marked for omsættelige CO2-kvoter og at foreslå et passende design for et marked for CO2-kvoter energisektoren i EU. 2) At præsentere et overblik over beregnede CO2-kvotepriser fra forskellige modeller og diskutere baggrunden for de forskellige resultater. 3) At analysere forbindelsen mellem prisen på CO2-kvoter og teknologivalg i energisektoren på kortere og længere sigt med speciel vægt på kraftvarme og vedvarende energikilder.

Projektbeskrivelse
Den danske og den europæiske energisektor står i disse år over for den dobbelte udfordring fra en markedsåbning og fra skærpede miljøkrav. I den sammenhæng fremstår omsættelige CO2-kvoter som et interessant alternativ. Der er imidlertid en lang række institutionelle og politiske problemstillinger, der skal konkretiseres yderligere for,at omsættelige CO2-kvoter kan tages i brug som virkemiddel. Dette projekt vil analysere forskellige mulige løsninger på disse problemstillinger. Arbejdet i projektet er struktureret i tre delopgaver: 1) Overblik over eksisterende kvantitative modelarbejder for det (nord)europæiske el-marked. 2) Modeller for implementering af et europæisk marked for CO2-kvoter. Der gennemføres en kortlægning af relevante aktørers (industri, myndigheder og grønne organisationer) ønsker til et muligt fremtidigt CO2-kvotemarked. Samtidig inddrages nyere arbejde foretaget i internationale organisationer som OECD og UNCTAD omkring opbygningen af CO2-kvotemarkeder. På baggrund af den indledende data- og erfaringsindsamling analyseres og vurderes en række af de mulige løsninger på væsentlige spørgsmål i forbindelse med et marked for omsættelige CO2-kvoter, så som initialfordeling af CO2-kvoter, organisering af markedspladsen, håndhævelse m.m. 3) Modelanalyser over prisdannelse på el og CO2-kvoter i Europa. PRIMES-modellen, som udvikles af DGXII, forventes i løbet af projektperioden klar, således at den kan anvendes til analyser af el-markedet og prisdannelsen på CO2-kvoter. Resultaterne af de skitserede analyser sammenfattes i kortsigtede og langsigtede policyanbefalinger
Resultater

Desuden analyseres korttidseffekter på CO2-emissioner og el-handel ved introduktion af omsættelige CO2-kvoter inden for en begrændet område (f.eks. et nationalt system) i modsætning til et dækkende system (der inkluderer alle lande) i det nordiske el-system. Blandt projektets konklusioner kan nævnes: 1) Erfaringerne fra det amerikanske SO2-kvotesystem er, at marked for omsættelige kvoter kan fungere på en u-bureaukratisk måde, selvom der selvfølgelig er forskelle på SO2 og CO2. 2) De politiske realiteter i forbindelse med reduktioner af emission af CO2 antyder, at der vil være fornuft i at starte med et en sektor/en gas system for at få startet på kvotehandel på en konsistent måde. Energisektoren er den mest oplagte kandidat til et sådant system. 3) Den indledende tildeling af kvoter er formodentligt det mest kritiske element i etableringen af et hvilket som helst kvotehandelssystem. Der er næppe tvivl om, at det i den indledende fase vil være nødvendigt med en form for gratis tildeling af kvoter for at få de store kapital-ejere til at accepterer et kvotesystem. På længere sigt bør den profit, der skabes p.gr.a. knaphed på kvoterne, imidlertid fordeles så bredt som muligt. Dette synspunkt gælder ikke kun interne i det enkelte land, men også internationalt mellem landene. På den måde afspejles at alle jordens indbyggere har samme ret til at udlede drivhusgasser i atmosfæren. 4) Inddragelse af back-stop teknologier er kritisk for skøn over kvoteprisen. 5) Etableringen af et CO2-kvotesystem vil forbedre konkurrenceevnen for kraftvarme og naturgas teknologier, medens kvoteprisen ikke vil skabe en markedsindtrængning af vedvarende energi teknologier. Ved projektets start var det håbet at kunne få gennemført egne beregninger i PRIMES-modellen, der er udviklet for EU-Kommissionen. Det lykkedes ikke, men det er lykkedes at bruge PRIMES-modellens datagrundlag og resultater af andres arbejde med modellen som basis for projektets analyser

Key figures

Periode:
1998 - 2002
Bevillingsår:
1998
Egen finansiering:
0,60 mio.
Støttebeløb:
1,03 mio.
Støtteprocent:
63 %
Projektbudget:
1,63 mio.

Kategori

Oprindelig title
Omsættelige CO2-kvoter i dansk og europæisk energipolitik
Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Andet
Projekttype
Analyse
Journalnummer
1753/98-0002

Deltagere

Tech-wise A/S (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS
I/S Eltra

Kontakt

Kontakperson
Varming, Søren
Adresse
Elsamprojekt A/S. Miljø og Energiplanlægning
Kraftværksvej 53
DK-7000 Fredericia, Denmark
Varming, Søren (afd.leder), 79233050, svg@elsamprojekt.dk
Øvr. Partnere: Forskningscenter Risø. Afdeling for Systemanalyse; Handelshøjskolen i århus; Eltra