IEA PVPS Task 16 Solar ressource for high penetration (2017-2020)

Formålet med dette projekt er at udvikle bedre anbefalinger for at kunne forstå solenergi-ressourcerne i energi-systemer med en høj grad af integrering af vedvarende energi. Dette gøres som en del af det internationale IEA PVPS samarbejdsprogram.

Projektbeskrivelse

Med højere og højere integreringsgrad af solceller, koncentrerende solkraft og solvarmecentraler i vores energisystem bliver øget viden om solstråling vigtigere og vigtigere.

I løbet af møder i 2015 og 2016 er en plan for en ny “Task” inden for det internationale energi-agenturs solcelle-program (IEA PVPS) blevet udarbejdet. I denne vil fokus være på de udfordringer, der er beskrevet herover. Task’en har titlen: “Solar resource for high penetration and large scale applications” og blev godkendt af IEA PVPS’s Executive Committee i november 2016 som “IEA PVPS Task 16”. Den vil vare i tre år fra 2017 til 2020.

DTU vil ifølge planen forsætte arbejdet, som udført i IEA SHC Task 46 (2011-2016), hvor der især blev fokuseret på retnings- og tids-variabiliteten af solressourcerne. Nu vil fokus i højere grad rettes mod, hvordan denne påvirker energiproduktionen i rækker af solfangere og solceller i større solenergianlæg. 

Resultater

Formålet med projektet var at opnå en bedre forståelse af solenergi-ressourcerne, så der kan gives bedre anbefalinger for anvendelse af energisystemer med en høj grad af integrering af vedvarende energi. Dette blev gjort som en del af det internationale IEA PVPS samarbejdsprogram ved deltagelse i IEA Task 16 projektet ”Solar ressource for high penetration”.

En detaljeret simuleringsmodel til bestemmelse af solstråling på og ydelse af solfangere og PV paneler opstillet i store arealer er blev udviklet. Simuleringsmodellen blev valideret ved hjælp af målinger fra en laboratorieopstilling med to solfangerrækker med variabel rækkeafstand og variabel solfangerhældning. Desuden blev det ved hjælp af målinger fra klimastationen på Danmarks Tekniske Universitet klarlagt, fra hvilke dele af himlen den diffuse solstråling stammer. Solstrålingens variabilitet på lang sigt blev klarlagt. Desuden blev det ved hjælp af målinger og beregninger klarlagt, hvorledes de årlige forskelle i solstråling påvirker danske solfangeres årlige ydelser. Resultaterne er fremlagt på IEA Task 16 ekspertmøder, eksterne møder, konferencer og på IEA Task 16’s hjemmeside.

Key figures

Periode:
2018 - 2020
Bevillingsår:
2017
Egen finansiering:
0,12 mio.
Støttebeløb:
1,10 mio.
Støtteprocent:
90 %
Projektbudget:
1,22 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Sol
Projekttype
IEA
Journalnummer
64017-05163

Dokumenter

Deltagere

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 1.10 mio. 0.12 mio.

Kontakt

Kontakperson
Simon Furbo
Adresse

Bygning 118, Brovej

2800 Kgs. Lyngby

45 25 17 00