IEA Bioenergy Agreement; Task 32, Biomass combustion and co-firing.

Projektarbejdet har omfattet repræsentation af Danmark i Technical Committee under IEA Bioenergy task 32, Biomass Combustion and Cofiring i 2001.

Projektbeskrivelse
Projektets dækker deltagelsen som dansk repræsentant i IEA Biomass combustion technical committee. En af opgaverne er at varetage formidling af informationer fra de deltagende landes IEA relaterede aktiviteter til det danske kontaktnet indenfor bio-energibranchen. Kontaktnettet til branchen er etableret og udbygget af projektansøger under den nuværende repræsentation i IEA-gruppen. Formidlingsopgaven dækker også etablering af direkte industrikontakter fra udenlandske efterspørgere af dansk teknologi til alle grene af branchen. Endelig skal der som bidrag til IEA-samarbejdet desuden foretages national informationsindsamling om danske projekter. Endvidere organiseres præsentation af danske udviklings- og forskningsresultater på gruppens møder og de åbne seminarer, der afholdes i tilknytning til gruppens møder. Hensigten med den internationale task er at stimulere og øge anvendelsen af biobrændsler til forbrænding i deltagerlandene. Det skal bl.a. ske gennem international informationsudveksling samt andre kontaktskabende og videnformidlende aktiviteter mellem tekniske eksperter indenfor industri, rådgivning og forskning i deltagerlandene. Tasken fokuserer på forbrænding af biomasse, der er en kommercielt veletableret teknik, og er klart den dominerende proces til nyttiggørelse af biomasse til energiproduktion. Forbrænding er den centrale termiske omsætningsproces, der inkluderer samtlige delprocesser (tørring, pyrolyse, forgasning, gasforbrænding, restprodukter m.v.), som indgår i konverteringen af brændsel til nyttig energi. Erfaringerne fra tidligere tasks har ført til forslag om øget involvering af industrien i de enkelte deltagerlande i gennemførelsen af tasken. Således er øget samarbejde mellem tasken og industrien direkte beskrevet blandt de målbare resultater af tasken. Fra en dansk synsvinkel vurderes det som fordelagtigt med øget industriorientering i tasken, navnlig fordi øget industrideltagelse fra de andre lande også vil få udbyttet for den relativt store gruppe af danske industrielle interessenter til at vokse
Resultater

Biomass Combustion gruppen er blandt de største inden for IEA Bioenergy samarbejdet, og har i den forløbne periode haft 14 aktive deltagerlande. Repræsentationen i 2001 var første år i den treårige IEA task, som afsluttes ved udgangen af 2003. Formidling af informationer fra IEA-gruppens arbejde til danske interessenter har været en anden væsentlig opgave i projektet. Gruppen har afholdt møde, ekskursion og et åbent seminarer i juni 2001 i Zürich, Schweiz. Et forberedt møde november i Jyvåskyla blev aflyst efter mange afmeldninger fra deltagerne, der blev begrundet med usikkerheden efter 11 september katastofen i USA. I perioden har IEA-gruppen bl.a. defineret følgende projekter: 1) Ash-related problems during biomass combustion; 2) Combined heat and power production; 3) Characterisation and utilisation of biomass ashes; 4) Cofiring of biomass with coal; 5) Classification of biofuels; 6) Handbook of Biomass Combustion (State of the Art Handbook); 7) Modelling of combustion processes. I forbindelse med udførelsen af gruppens projekter er indhentet og udvekslet informationer fra danske udviklings- og forskningsmiljøer til projekterne. Der er i sær blevet været arbejdet på at få afsluttet projektet Handbook of Biomass Combustion, som nu er blevet trykt og udgivet medio 2002. I perioden har desuden været arbejdet med at konkretisere et initiativ fra den hollandske activity leader, der skal drage fordel af IEA samarbejdet i et bredere europæisk perspektiv. De europæiske IEA deltagere har sammen med andre virksomheder i EU ansøgt om at etablere et formelt EU-netværkssamarbejde. I alt 17 ansøgere står bag forslaget. Målet med samarbejdet er at udbrede kendskabet til de enkelte EU-landes virksomheder og aktiviteter indenfor udnyttelse af biomasse til decentral el-produktion på tværs af landegrænserne. Hvorvidt EU imødekommer ansøgningen er endnu ikke afgjort endeligt. Formidlingen af information fra gruppens aktiviteter og andre oplysninger indhentet under gruppens møder sker systematisk gennem dansk kontaktnet til interessenter, der får tilbudt informationer fra deltagelsen i IEA-samarbejdet efter hvert møde. Herudover tages også direkte kontakter til interessenter, når specifikke informationer vurderes som interessante for vedkommende. Den indhentede viden fra IEA-gruppen anvendes tillige ved besvarelser af henvendelser til Videncenter for Halm- og Flisfyring, som dk-TEKNIK er projektleder for

Key figures

Periode:
2001 - 2003
Bevillingsår:
2001
Egen finansiering:
0,05 mio.
Støttebeløb:
0,60 mio.
Støtteprocent:
92 %
Projektbudget:
0,65 mio.

Kategori

Oprindelig title
Dansk deltagelse 2001: IEA Bioenergy Agreement; Task 32, Biomass combustion and co-firing.
Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Bio og affald
Projekttype
IEA
Journalnummer
1373/01-0053

Deltagere

Force Technology (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
No entries available.

Kontakt

Kontakperson
Houmann Jakobsen, Henrik
Adresse
FORCE Technology. Energi og Miljø
Gladsaxe Møllevej 15
DK-2860 Søborg, Denmark
Houmann Jakobsen, Henrik , 39555932, hhj@dk-teknik.dk
Øvr. Partnere: