Højtemperatur varmepumper kan bruge lavtemperatur spildvarme

Projektets formål har været at demonstrere, at varmepumpeteknologi anvendt i forbindelse med proces-industriens overskudsvarme kan nedbryde barrierer for udnyttelse af overskudsvarmen. Barriererne udgøres af både afgiftsmæssige og teknologiske forhold. Den teknologi, der skal demonstreres, er en varmepumpeløsning, der kan producere varme ved temperaturer over 100 grader C, hvilket åbner for helt nye anvendelsesperspektiver.

Projektbeskrivelse

Det er projektets mål at fremskynde implementeringen af nye store (>500kW) høj-temperatur varmepumper gennem et full-scale demonstrationsanlæg.

Nyudviklede varmepumper kan producere varme (fx som vand) ved 95-150 grader C, hvilket muliggør udnyttelsen af industriel spildvarme på nye interessante måder.

Nyligt publicerede rapporter har afdækket, at der i Danmark findes et potentiale på 5000 TJ/år fra industrien som kan nyttiggøres. Dette tal indikerer energibesparelsespotentialet for dette projekt.

Mange ikke-tekniske forhold har betydning for rentabiliteten og anvendelsen af varmepumpeteknologi. De nye varmepumper vii gennem kombinationen af høje udgangstemperaturer, naturlige kølemidler og størrelse kunne fjerne nogle at de traditionelle varmepumpebarrierer

Resultater

Konkret er der i projektet foretaget analyser af processerne i tre forskellige fødevareproducerende virksomheder. Disse analyser har i sig selv betydet, at energiforbruget kunne nedsættes betragteligt uden brug af varmepumpe. Kun i et tilfælde – ARLA’s mælkepulverfabrik Arinco i Videbæk – viste beregningerne, at en varmepumpe ville være en god investering.

Der er i september 2012 installeret en 1,25 MW hybridvarmepumpeløsning – den første i Danmark - som betyder, at ARLA årligt sparer 15 mio. kWh og reducerer udledningerne med 1.150 tons CO2. Efter et års drift af anlægget er det dokumenteret, at varmepumpeløsningen har en effektivitet (COP) på 4,6.

Tilbagebetalingstiden for anlægget (uden støtte) er beregnet til 2,3 år. Projektet viser, at store varmepumper anvendt på den rigtige måde i fødevareindustrien er en god forretning både for virksomheden og for samfundet.

Desuden har projektet udviklet et nyt værktøj til brug for rådgivere i branchen, som kan være til stor nytte, når energieffektiviseringen skal foregå på en omkostningseffektiv måde. Projektets bærende principper har været:

  1. Minimer energibehovet via grundige analyser
  2. Benyt varmeveksling, hvor det er muligt
  3. Dimensionér varmepumpen efter det reelle behov

Projektet har været omtalt på en lang række konferencer og i en snes fagblade.

Key figures

Periode:
2010 - 2013
Bevillingsår:
2010
Egen finansiering:
4,60 mio.
Støttebeløb:
3,00 mio.
Støtteprocent:
39 %
Projektbudget:
7,60 mio.

Kategori

Oprindelig title
Anvendelse af lav-kvalitets spildvarme ved hjælp af højtemperatur varmepumper
Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Journalnummer
64010-0026

Deltagere

GRONTMIJ A/S (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
INDUSTRI-MONTAGE VEST A/S 0.24 mio. 0.55 mio.
SPX Anhydro (SPXA) 0.49 mio. 0.49 mio.
ARLA FOODS AMBA 0.30 mio. 0.45 mio.
Teknologisk Institut 0.81 mio. 1.22 mio.
ARLA FOODS AMBA 0.31 mio. 0.72 mio.
GRONTMIJ A/S 0.63 mio. 0.95 mio.
THISE MEJERI A.M.B.A. 0.12 mio. 0.12 mio.
ÅRHUS SLAGTEHUS A/S 0.11 mio. 0.11 mio.

Kontakt

Kontakperson
Brøndum, Peter
Adresse

Grontmij Carl Bro A/S. Water & Energy, Energy & Process
Granskoven 8
DK-2800 Glostrup
www.grontmij-carlbro.com
Brøndum, Peter , 43486060
Øvr. Partnere: Teknologisk Institut; Arla Foods Global Ingredients; Thise Mejeri; Århus Slagtehus; Anhydro A/S; Industri Montage A/S