Fremtidens ammoniakkølesystemer, fordamperkreds (FARSevap)

Køle- og Varmepumpeteknik

Formålet er at udvikle de ammoniakkøleanlæg, som ikke har været udviklet på i lang tid, således at ammoniakanlæggene kan modstå konkurrence fra andre mindre effektive alternative løsninger. Formålet er dermed at fremtidssikre det mest effektive kølemiddel til det industrielle marked.

Projektbeskrivelse

Projektet vil udvikle systemløsninger, som kan reducere energiforbruget i industrielle køle- og fryseanlæg. Systemerne vil kunne anvendes på både eksisterende og nye industrielle fordampere til ammoniak, som gennem aktiv styring vil minimere eller helt fjerne de betydelige ekstra energitab, der findes i de anlægsløsninger, der anvendes i dag. Resultaterne vil blive eftervist gennem test af en fuldskala prototype af fremtidens højeffektive fordamperprincip med meget lav kølemiddelfyldning.

Ammoniak har fortrinlige termodynamiske egenskaber og anvendes på verdensplan i langt de fleste

industrielle køle- og fryseinstallationer. Den danske industri er blandt verdens førende på området. Nye regler i især i USA har startet en udvikling imod betydeligt mindre kølemiddel-fyldninger, og projektets overordnede mål er også at sikre, at dansk industri kan tilbyde nye løsninger til den nye globale trend.

Ved slutningen af projektet vil partnerne stå med færdigudviklede produkter i form af styrings-, udskiller- og ventilsystemer for state of the art-fordampere og full scale Proof-of-Concept af fremtidens højeffektive fordamperteknologier med meget lave fyldninger.

Key figures

Periode:
2017 - 2021
Bevillingsår:
2017
Egen finansiering:
3,75 mio.
Støttebeløb:
5,48 mio.
Støtteprocent:
59 %
Projektbudget:
9,23 mio.

Kategori

Oprindelig title
Fremtidens ammoniakkølesystemer, fordamperkreds (FARSevap)
Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Journalnummer
64017-05128

Deltagere

Teknologisk Institut (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Teknologisk Institut 2.67 mio. 1.44 mio.
Danfoss A/S 0.49 mio. 0.92 mio.
Aluventa A/S 0.13 mio. 0.24 mio.
Scanico 0.15 mio. 0.35 mio.
Claus Sørensen A/S 0.05 mio. 0.15 mio.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 1.53 mio. 0.19 mio.
Innoterm A/S 0.47 mio. 0.47 mio.

Kontakt

Kontakperson
Jóhannes kristófersson
Adresse

Kongsvang Allé 29

8000 Aarhus C