Fordelingsvirkninger af energi- og miljøpolitikken

Rapporten redegør indledningsvis for de eksisterende miljøafgifter i Danmark samt deres betydning for de samlede offentlige skatte- og afgiftsindtægter. Herudover behandles de internationale erfaringer og studier af fordelingskonsekvenser. Projektets formål har været at belyse de fordelingsmæssige konsekvenser af de indførte miljø- og energiafgifter i Danmark. Dette er primært baseret på et omfattende empirisk materiale for husholdingernes afgiftsbetalinger og forbrug for året 1997. Derfor er resultater og konklusioner knyttet til de eksisterende afgifter og mindre ændringer heri. De konsekvenser der belyses er den faktiske belastning med afgifter for indkomstgrupper og befolkningsgruppe i øvrigt. Projektet analyserer de direkte såvel som de indirekte afgiftsvirkninger, der optræder via forbrugernes køb af dansk producerede varer. Hovedformålet med analysen er at se på afgiftsbelastning for indkomstgrupper i samfundet. Derudover analyseres muligheden for en ulige belastning af samfundsgrupper baseret på bopæl, familiestørrelse eller socioøkonomisk gruppering. De eventuelle konsekvenser af afgifterne gennem beskæftigelses- og indkomstpåvirkninger er ikke inddraget i analysen. Det samme gælder de eventuelle fordelingsvirkninger af de formodede positive miljøeffekter fra afgifterne. Ved vurdering af større skatteomlægninger bør resultaterne for fordelingsvirkninger vurderes i en større sammenhæng, der også omfatter de generelle økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser samt de miljømæssige konsekvenser. Konklusioner og anbefalinger i denne rapport er baseret på resultaterne af den empiriske analyse og retter sig primært mod specifikke afgifter samt overvejelser af fordelingsargumenter i relation til valget mellem forskellige afgiftstyper. Rapporten behandler således ikke de generelle argumenter for og imod indførelse af miljøafgifter/grønne afgifter. Projektet fastslår at miljøafgifter har en regressiv fordelingsvirkning, således af de laveste indkomstgrupper anvender en forholdsmæssig større del af deres disponible indkomst på betaling af miljøafgifter i forhold til de højere indkomstgrupper. Et væsentligt resultat er den betydelige forskel som observeres mellem virkningen af de tre hovedgrupper af afgifter: grønne afgifter, energiafgifter og transportrelaterede afgifter. Transportrelaterede afgifter har en progressiv virkning i modsætning til de to øvrige, der har en regressiv virkning, som svarer nogenlunde til virkningen af moms. Beregningerne viser således endvidere at miljøafgifter har fordelingsvirkninger der som gennemsnit er mindre regressive end moms og betydelig mindre regressive end afgifter på sprit og tobak. Det er herudover undersøgt hvorledes afgiftsbelastning er fordelt på andre socioøkonomiske kriterier. Resultaterne her viser en klar sammenhæng mellem afgiftsbelastning og bosætningsmønstret. I landområder er afgiftsbelastningen i forhold til indkomst højere end i byerne, idet specielt den mere udbredte bilanvendelse og opvarmningsbehovet/teknologien medfører højere afgiftsbetaling. Derimod er afgiftsbetalingen for børnefamilier ikke højere end for de øvrige familier. For de socioøkonomiske grupper er afgiftsbelastningen for pensionister, arbejdsløse samt for studerende heller ikke væsentligt højere end for gennemsnittet af befolkningen, hvilket hænger sammen med disse gruppers væsentlig mindre bilkøb og kørsel