Formålet med projektet har været at medvirke til at udnytte de store potentialer for enerigbesparelser indenfor det offentlige, i industrien og i servicesektoren gennem tilvejebringelse af et bedre beslutningsgrundlag for såvel udbydere af energitjenester (energitjenesteselskaber) og bygningsejerne.
Projektbeskrivelse
Formål: Formålet med projektet er at medvirke ti1 at udnytte de store potentialer for energibesparelser i byggeriet indenfor det offentlige, i industrien og i servicesektoren gennem tilvejebringelse af et bedre beslutningsgrundlag for såvel udbydere af energitjenester (energitjenesteselskaber) og bygningsejerne. EUs-energitjenestedirektiv peger på byggesektoren som det sted hvor det største uudnyttede marked for energitjenester og energieffektivisering findes. Derfor er det specielt intentionen i projektet at se på investeringer i energibesparende foranstaltninger som umiddelbart har en lidt længere tilbagebetalingstid (længere end de 5 år ifgl. 'Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner'), og som såvel offentlige som private virksomheder derfor ikke umiddelbart vil kunne se en fordel i at investere i selv, men som har en god samfundsøkomomi. I projektet fokuseres specielt på bygningsopvarmning og ikke alene på energiteknologier men også på investeringer i forbedring af klimaskærmen. Formålet er således konkret at demonstrere en 'markedsorienteret energispareindsats' for investeringer, som traditionelt undgås af bygningsejerne. Baggrund: Energitjenester nævnes i Regeringens Energihandlingsplan som en væsentlig faktor ti1 at nå planens mål. dette støttes stærkt af Dansk Industri. EU-Kommissionen har udarbejdet et nyt EU-direktiv 'om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester' og foreslår i den forbindelse et mål på 1% årligt for nationale energibesparelser på slutforbruget i perioden 2006-2012, inden for IEA-samarbejdet har eet IEA-projekt estimeret at selv i de lande for energitjenestebegrebet (Energy Performance Contracting-EPC) har fået et vist fodfæste er kun 1-3% af potentialet udnyttet. DTU og SBi har i uafhængige undersøgelser fastslået et meget stort økonomisk rentabelt energibesparelsespotentiale i den danske bygningsmasse. Ovennævnte IEA-projekt (Task X under Demand Side Management) nævner at nogle af de vigtigste tiltag er at øge den generelle viden om EPC gennem demonstrationsprojekter, at udforme vejledninger for kontrakter og udbygge baggrunden for at stille ydeevne garantier. Et nyt IEA-projekt på vej - Annex 46 under ECBCS har som mål at tilvejebringe de nødvendige redskaber for Energitjenesteselskaberne og deres kunder ved at besvare spørgsmålene: Hvilke teknologier/tiltag kan det betale sig at investere i i hvilke sammenhænge? Hvordan fastsættes besparelsespotentialet bedst muligt? Og hvordan udformes 'præstationskontrakter' således at både kunde og energitjenesteselskab bliver tilfredse? (herunder hvordan udformes garantistillelsen?). IEA projektet ledes af USAs Forsvarsministerium, der har stor erfaring med anvendelse af EPC - men dette har hidtil kun drejet sig om de lette energibesparelser, og man har derfor nu et ønske om at fortsætte med de lidt tungere. Udførelse: Projektet har to selvstændige dele, der supplerer hinanden: I IEA projektet vil Ove Mørck være leder af subtask B 'Develop a database of Energy Saving Technologies and Measures for Governemental Building Retrofit with examples of Best Practices'. Det planlagte arbejde i Danmark er iøvrigt udformet så det danner grundlag for den internationale deltagelse. Arbejdet omfatter følgende 6 delprojekter, hvor delene 2-4 lægger sig tæt op af arbejdet i IEA-projektet: 1. Med baggrund i de udenlandske og danske erfaringer på energitjenesteområdet (herunder de danske elselskabers udskiftning af belysningsanlæg og -styring på danske skoler og finansiering af varmepumper ti1 elopvarmede huse) udarbejdes en kort statusredegørelse, som definerer udgangspunktet og derved kan danne grundlag for en senere evaluering af projektets resultater. 2. Udarbejdelse af database for energibesparende tiltag anvendt i forskellige bygningsmæssige sammenhænge (forskellige bygningstyper) med beregning af totaløkonomi og suppleret med generelle vejledninger vedrørende deres anvendelse (subtask B i IEA projektet). I Danmark er der tidligere gennemført mange undersøgelser af, hvordan de generelle teknologier kan effektiviseres. Dette materiale nyttiggøres ved at blive systematiseret, opdateret og suppleret i form af generelle værktsjer vedr. energieffektivisering af anlæggene og af deres drift. Endvidere vil mulighederne blive illustreret ved en række eksempler, omfattende såvel tekniske løsninger og driftsforhold som økonomi og miljø. Herunder præsenteres eksisterende 'best practices' i den udstrækning de kan lokaliseres. Inden for erhvervslivet er der de samme slutanvendelser af energi som i offentlige bygninger, dvs. opvarmning, lys, ventilation, rumkøling m.m., om end behovene og løsningsmulighederne kan være andre. I erhvervslivet er der yderligere en række generelle teknologier som køl/frys, pumper, trykluft, transport m.m., som vil blive inddraget i projektet, mens specifikke energiteknologier vedr. procesvarme, fremstillingsmaskiner m.m. ikke er omfattede. Supplerende udføres ved DTU en serie specielle analyser af alternative HVAC systemer for rum-klimaet (luft-vandbårne-konvektive-stålings) samt alternative løsninger for energiforsyningen (standard kedler og kølekompressorer, jordvarmeveksler, varmepumper, aktiv solenergi). Disse vil især fokusere på lav-temperatur opvarmning og høj-temperatur køling. I disse simulations beregninger vil der bl.a blive undersøgt forskellige regulerings-drift strategier og set på konsekvenserne for indeklima og energi. 3. Udarbejdelse af en metodologi eller analysemetode for fastlæggelse af de konkrete muligheder for energibesparende tiltag for de to målgruppers bygningsmasse. Metodologien inddrager såvel specifik totaløkonomi som samfundsøkonomi og vil anvendt sammen med databasen over energitiltag skulle danne grundlag for udarbejdelse af energitjenestekontrakter. Metodologien vil iøvrigt relatere til og gøre brug af den reviderede mærkningsordning og energiplaner udformet heri for større bygninger (EPBD-implementeringen per 1. jan. 2006). 4. Udvikling af vejledninger for udformning af energitjenestekontrakter. Der udformes en vejledning rettet mod offentlige bygherrer og en mod private virksomhedsejere. Vejledningerne vil omfatte såvel fastlæggelse af besparelsespotentiale og økonomi (baseret på delprojekterne 2 og 3), som spørgsmål vedrørende risici, garanti samt forskellige modeller for indgåelse af kontrakter. 5. Konkret implementering af energitjenestekontrakter. Som led i projektet gennemføres mindst to energitjenestekontrakter (-præstationskontrakter), hvis forløb dokumenteres og benyttes i forbindelse med udarbejdelse af vejledningerne (under 4) og offentliggøres. 6. Formidling. Projektets resultater formidlers løbende gennem deltagelse i diverse møder, arrangement af workshops, artikler i fagblade og på en dansk hjemmeside, oprettet i tilknytning ti1 IEA-projektet. Resultater: 1) Statusredegørelse. 2) Database over energiteknologier, med totaløkonomi i en række veldefinerede sammenhænge. 3) En dokumenteret metodologi for fastlæggelse af energibesparelsespotentialer i sammenhæng med anvendelse af databasen. 4) En dokumenteret vejledning i udformning af energitjenestekontrakter med en eksempelsamling baseret på såvel danske som udenlandske erfaringer (eksempelsamlingen er med ti1 at nedsætte 'farligheden i det nye' ved energitjenester tilbudt i præstationskontrakter. 5) To konkrete eksempler på anvendelse af energitjenestekontrakter. Tidsplan: 2 år efter de første 2 år evalueres projektets resultater og udbyttet af IEA-samarbejdet. Derefter tages stilling til om der skal søges midler ti1 en fortsat deltagelese i IEA-arbejdet og/eller et selvstændigt dansk opfølgningsprojekt
Resultater
EUs energitjenestedirektiv peger på byggesektoren som det sted hvor det største uudnyttede marked for energitjenester og energieffektivisering findes. Derfor var det specielt intentionen i projektet at se på investeringer i energibesparende foranstaltninger som umiddelbart har en lidt længere tilbagebetalingstid (længere end de 5 år ifgl. 'Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner'), og som såvel offentlige som private virksomheder derfor ikke umiddelbart vil kunne se en fordel i at investere i selv, men som har en god samfundsøkonomi. Projektet bestod af to selvstændige dele, der supplerer hinanden: En selvstændig dansk projektudførelse og deltagelse i IEA-projektet 'Annex-46'. I IEA projektet var Ove Mørck leder af subtask B. Imidlertid fik de danske deltagere ikke en fornyelse af bevillingen til at fortsætte arbejdet med IEA-projektet og resultatet af subtask B arbejdet: ' Database over energiteknologier, med totaløkonomi i en række veldefinerede sammenhænge' bliver færdiggjort af de øvrige deltagere i projektet. De teknologier, som er rapporteret af de danske deltageere, samt de danske beregninger er imidlertid indsamlet og rapporteret i nævnte engelske rapporter. De øvrige resultater er 2 danske rapporter og et seminar som det fremgår listen herunder. Hovedrapporten beskriver en metode til indledende analyse af energisparemulighederne med henblik på at afgøre, om der er grund til at gennemføre en mere omfattende analyse, som kan føre frem til en kontrakt om energitjenester. Rapporten indeholder desuden en kort vejledning i udformning af energitjenestekontrakter samt to eksempler på sådanne kontrakter. Desuden beskrives tre eksempler på energitjenester i udlandet. Projektet indledtes med udarbejdelse af en statusredegørelse med eksempler i samarbejde med et andet EFP-projekt: 'Styrkelse af markederne for energispareydelser til danske energivirksomheder' (EFP-2007).
