Energioptimering ved retrofit af industrielle procesanlæg

Med videreudvikling af to værktøjer for hhv. procesoptimering ved retrofit af inddamperanlæg og optimering af konfigurationer af varmevekslernetværk har projektet undersøgt muligheder for procesoptimering ved ombygning af eksisterende procesanlæg med tilhørende varmegenvindingssystemer.

Projektbeskrivelse
Der er i de sidste 10-20 år sket en stor udvikling inden for metoder til procesoptimering, i særdeleshed inden for procesintegration. Metoderne har vist sig særdeles stærke til at identificere potentielle energibesparelser bl.a. ved hjælp af Pinch metoden. Det har dog i mange tilfælde været svært fuldt at udnytte metoderne, hvilket primært skyldes at de fleste metoder tager udgangspunkt i design af helt nye anlæg. I praksis viser det sig ofte at det er forbundet med meget store omkostninger at ombygge sit eksisterende procesanlæg i retning mod det optimale nyanlæg, hvorfor mange opgiver uden at have realiseret de påviste besparelsespotentialer. Det betyder dog ikke at der ikke er et væsentligt potentiale for optimering af eksisterende procesanlæg, men snarere at selve arbejdsprocessen med at nå frem til den optimale udnyttelse af eksisterende anlægskomponenter er meget besværlig, da denne proces i stort omfang er manuel. Til enkelte specifikke optimeringsopgaver, som f.eks. retrofit af varmevekslernetværk, er der udviklet metoder, der kan automatisere retrofit-opgaven. Således er der udarbejdet et værktøjl til retrofit af praktiske industrielle varmevekslernetværk, som bl.a. med succes cr anvendt på raffinaderier og gødningsfabrikker. Dette værktøj avender en særdeles robust metode til optimering af store systemer, baseret på Simulated Annealing. Optimering af varmevekslernetværk udgør imidlertid kun et subproblem af den samlede industrielle procesoptimeringsopgave, som også indebærer optimerede driftsparametre for de forskellige koblede enhedsoperationer (typisk tørrere, inddampere og destillationskolonner). Endelig vil et interessant aspekt endvidere være at inkludere mulighederne for eksport af procesvarme til fjernvarmebrug. Formålet med projektet er at videreudvikle de metoder der med succes er anvendt på optimering af varmevekslernetværk til også at kunne inddrage optimering af de tilhørende procestrin. Metoderne vil afprøves på en række af procesanlæg med typiske enhedsoperationer (tørring, inddampning og destillation)
Resultater

En af de tre testvirksomheder har været meget tilfreds med de to avancerede værktøjer, der har ført til en elsbesparelse på 32 % og en varmebesparelse på 18 % til inddampning. Men det har vist sig, at det kræver en betydelig arbejdsindsats fra virksomheder at få success med praktisk anvendelse af værktøjerne.

Key figures

Periode:
2005 - 2006
Bevillingsår:
2005
Egen finansiering:
0,96 mio.
Støttebeløb:
0,88 mio.
Støtteprocent:
48 %
Projektbudget:
1,84 mio.

Kategori

Oprindelig title
Energioptimering ved retrofit af industrielle procesanlæg
Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Journalnummer
33031-0041

Deltagere

WEEL & SANDVIG ENERGI OG PROCESINNOVATION ApS (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
HALDOR TOPSØE A/S
TrippleNine
CP Kelco

Kontakt

Kontakperson
Sandvig Nielsen, Jan
Adresse
Weel og Sandvig Energi og Procesinnovation ApS
Snebærvænget 25
DK-2830 Virum, Denmark
www.weel.sandvig.dk
Sandvig Nielsen, Jan , 26710045, weel-sandvig@weel-sandvig.dk
Øvr. Partnere: Haldor Topsøe; TrippleNine; CP Kelco