Energieffektiv boligventilation

I projektet gøres status over erfaringerne med ofte benyttede ventilationssystemer til nye boliger med hensyn til energieffektivitet, indeklima, komfort, drift og vedligeholdelse, og der foretages en vurdering af mulighederne for at forbedre systemernes energieffektivitet.

Projektbeskrivelse
Projektets formål er at undersøge mulighederne for at reducere energiforbruget til ventilation i nye boliger. I nye boliger er varmetabet gennem klimaskærmen reduceret væsentligt. Der er behov for en tilsvarende udvikling af ventilationssystemerne for at kunne nedsætte energiforbruget og opnå et godt indeklima. Projektet er centralt for den videre udvikling af lavenergihuse, og for de krav der kan stilles til nye bygninger i år 2000 f.eks. i kommende bygningselementer. I projektet vil der blive foretaget indsamling og vurdering af de hidtidige erfaringer med energieffektive ventilationssystemer og analyse af muligheden for at udvikle eller forbedre ventilationssystemer, så der opnås lavest muligt varmeforbrug uden eller med et begrænset elforbrug. I undersøgelsen vil bl.a. følgende ventilationssystemer indgå: naturlig ventilation, ventilatorforstærket naturlig ventilation, mekanisk udsugning og balanceret mekanisk ventilation samt kombinationer med varmegenvinding og varmepumper. Projektet vil blive fulgt op af et udviklings- og demonstrationsprojekt, hvor de mest lovende systemer vil blive videreudviklet i samarbejde med producenterne og afprøvet i forbindelse med forsøgsbyggerier
Resultater

I nye boliger er varmetabet gennem klimaskærmen reduceret væsentligt, blandt andet gennem skærpede krav i bygningsreglementet. Varmeforbruget til opvarmning af ventilationsluft udgør derfor nu ofte en væsentlig del af det samlede varmeforbrug til rumopvarmning i nye boliger. Dertil kommer så et eventuelt elforbrug til drift af ventilatorer. I projektet gøres status over erfaringerne med ofte benyttede ventilationssystemer til nye boliger med hensyn til energieffektivitet, indeklima, komfort, drift og vedligeholdelse, og der foretages en vurdering af mulighederne for at forbedre systemernes energieffektivitet. Som en del af analyserne er der gennemført en teknisk rundbordssamtale med deltagelse af personer, der har særlig viden på området. På baggrund af rundbordssamtalen må det konkluderes, at der ofte er problemer med ventilationen i boliger. Problemerne med manglende brugerforståelse og vedligehold samt støj er tilsyneladende størst for de mere komplicerede mekaniske anlæg. Med udgangspunkt i viden og erfaringer med de forskellige boligventilationssystemer indsamlet fra rundbordssamtalen og litteraturgennemgangen er der gennemført beregning af bruttoenergiforbruget til ventilationen for de forskellige ventilationssystermer, og det er analyseret hvilke muligheder der er, for at forbedre systemerne og reducere energibehovet. Det er valgt at koncentrere analyserne om systemerne ventilatorsuppleret naturlig ventilation, mekanisk udsugning og balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding. Beregningerne viser, at der når alle de undersøgte ventilationssystemer betragtes samlet, er en dominerende sammenhæng mellem energiforbruget til ventilationen og det gennemsnitlige udeluftskifte i opvarmningssæsonen. Denne sammenhæng vil i mange tilfælde have større betydning for energiforbruget end det specifikke valg af ventilationssystem

Key figures

Periode:
1996 - 1997
Bevillingsår:
1996
Egen finansiering:
0,86 mio.
Støttebeløb:
0,42 mio.
Støtteprocent:
33 %
Projektbudget:
1,28 mio.

Kategori

Oprindelig title
Energieffektiv boligventilation
Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Projekttype
Forskning
Journalnummer
1213/96-0009

Deltagere

Aalborg Universitet (Fredrik Bajers Vej) (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
No entries available.

Kontakt

Kontakperson
Aggerholm, Søren
Adresse
Statens Byggeforskningsinstitut. Afdelingen for Energi og Indeklima
Postbox 119
DK-2970 Hørsholm, Denmark
Tolstrup, Anders B. (forsker); Projektleder: Aggerholm, Søren , 42865533, sbi@sbi.dk
Øvr. Partnere: