Energi-besparende LED armaturer i væksthuse

Formålet med dette projekt er at demonstrere et lysdiode (LED) baseret armatur til gartnerisektoren. Ud over at give energibesparelser vil armaturet mindske forbruget af kemikalier, tillade manipulation af planternes udseende og gøre det muligt at regulere lyskvaliteten for at kompensere for variationer i det naturlige lysindfald.

Projektet har udviklet og demonstreret effekterne af forbedret LED belysning i et 1.500 m2 stort væksthus. De nye LED lysarmaturer er blevet integreret i et moderene klimastyringssystem, hvor det har været muligt at justere både lysintensitet og spektral fordeling. Målinger viste en god og stabil lyskvalitet, som medførte en god plantekvalitet. Gennem projektet, at der vist en energibesparelse på 40-50 % i forhold til konventionel væksthusbelysning. Den nyudviklede teknologi er markedsført i fjerde kvartal 2014 og der er opnået betydeligt salg til vigtige markeder i Holland og USA.
Projektbeskrivelse
Formålet med dette projekt er at demonstrere og forbedre et LED (lys emitterende diode) armatur til integration i erhvervsgartnerier. Dette projekt er en fortsættelse af et EUDP-projekt som dokumenterer fordelene ved at skifte fra traditionel supplerende belysning til lysdioder. Projektet omfatter et storskala demonstrationsanlæg på 1500 m2 udstyret med LED armaturer. Svarende til et helt drivhus, hvor størrelsen sikrer fuld kontrol af alle parametre, såsom blad- temperatur, CO2-koncentration og forbrug af kemikalier, så vi kan finde løsninger for at overvinde integrationsbarrierer såsom klimacomputerkompatibilitet, varmedistribution og nye pasningsrutiner. Den 1500 m2 klimazone vil være omdrejningspunktet for vores demonstrationsfacilitet, men også det strategiske udgangspunkt for vores næste udviklingsfase, som vil føre til et salgsklart produkt. Desuden forventes det, at anlægget vil demonstrere armaturernes energibesparelser, robusthed og pålidelighed i stor skala. Sammen med yderligere forbedringer i armaturdesign, en total integration af LED belysning i et væksthus vil resultere i et markedsklar LED armatur med en dokumenteret 50% besparelse i elforbrug, svarende til en årlig besparelse på 4 til 5 MDKK for et middelstor gartneri
Resultater

Formålet med projektet var at konstruere og teste et LED-armatur til produktion i gartnerier. Testene blev lavet både i fuld størrelse og i et forskningsmiljø med fokus på energibesparelser og plantereaktion.

Resultatet af projektet var en installation med 224 FL300 armaturer på et 1500 m2 produktions areal i gartneriet PKM. Armaturerne blev styret med en LCC4 klimacomputer, hvor både intensiteten og spektra kunne varieres. Armaturerne viste både en god stabilitet, lys stabilitet og plantekvalitet.

Planteresultatet fra alle tre testmetoder i dette EUDP projekt viste to vigtige resultater ud over en energibesparelse på 40-50 %. Det ene resultat viste evnen til at styre planternes vækst via mængden af blåt lys, hvilket reducere brugen af kemikalier. Det andet var evnen til at kontrollere intensiteten af belysningen i løbet af dagen, hvilket havde en stor indflydelse på at produktionen blev stabil.

De danske gartnerier bruger ca. 200 GWh til kunstlys hvert år og CO2-udledninger herfra udgør ca. 470.000 tons hvert år. I det konkrete gartneri vil de nye energieffektive armaturer føre til en halvering af elregningen svarende til en besparelse på ca. 7 mio. kr. årligt.Firmaet Fionia Lighting, der producerer de nye FL300-armaturer, har indgået et strategisk samarbejde med Senmatic, som bl.a. sælger klimacomputere.  Gartneriet PKM modtager gerne udenlandske gæster til fremvisning af de i EUDP-projektet udviklede lysløsninger. Det nyudviklede FL300 armatur vandt i september 2014 prisen som "Best Professional Equipment" ved en udstilling i England.

Key figures

Periode:
2010 - 2015
Bevillingsår:
2010
Egen finansiering:
5,53 mio.
Støttebeløb:
3,85 mio.
Støtteprocent:
41 %
Projektbudget:
9,38 mio.

Kategori

Oprindelig title
Demonstration og integration af energi-besparende LED armaturer i væksthuse
Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Projekttype
Forskning
Journalnummer
64010-0097

Deltagere

FIONIA LIGHTING A/S (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
FIONIA LIGHTING A/S 1.66 mio. 3.48 mio.
GARTNERIET PKM A/S 0.15 mio. 0.61 mio.
SENMATIC A/S 0.19 mio. 0.75 mio.
Syddansk Universitet 1.85 mio. 0.68 mio.

Kontakt

Kontakperson
Rubæk, Thomas
Adresse
Fionia Lighting A/S
c/o Energi Invest A/S, Forskerparken 10
DK-5230 Odense M
www.fionialighting.dk/
Rubæk, Thomas , 61714220, rubaek@fionialighting.dk
Øvr. Partnere: Syddansk Universitet. Institut for Signaler, Sensorer og Elektroteknik; Gartneriet PKM A/S; Senmatic A/S