Design og optimering af vingetipper for vindmøller

Institut for Mekanisk Teknologi (DTU Mekanik)

Projektet har udviklet værktøjer, som kan benyttes ved design af vingetipper, der optimerer vindmøllers ydelse.

Projektbeskrivelse
Strømningen omkring vingetipperne er afgørende for en mølles effektivitet. Forskning inden for flyvinger har vist, at det er muligt at modificere vigetipperne, og hermed opnå en forbedret virkning, samt en støjreduktion. Tilsvarende er der for nyligt lavet undersøgelser af winglets på vindmøllerotorer, hvor det blev vist, at disse kan øge møllens mekaniske effekt. I dette projekt vil vi, ved hjælp af computersimuleringer, afdække de præcise strømningsforhold ved vingetipperne for en række vingedesigns for vindmøller. Strømningerne vil bl.a. blive analyseret ved hjælp af nyere, matematiske metoder, topologisk fluid mekanik", som i projektet vil blive yderligere udviklet og tilpasset vingestrømninger. På baggrund af denne analyse vil nye tipformer blive udviklet og optimeret med hensyn til møllens ydelse. Indflydelsen af ændringerne af tipgeometrien på støjudbredelsen vil efterfølgende blive analyseret
Resultater

Strømningen omkring vingetipperne er afgørende for en vindmølles effektivitet. Forskning inden for flyvinger har vist, at det er muligt at modificere vingetipperne, og hermed opnå en forbedret virkning, samt en støjreduktion.

Dette projekt har, ved hjælp af computersimuleringer, belyst de præcise strømningsforhold ved vingetip-perne for en række vingedesigns for vindmøller. Det viser sig, at de vigtigste designvariable er højden af wingletten og dens vinkel med vingen. Winglets er navnet på de opadgående, aerodynamiske finner på en flyvinge. En winglet med en højde på 10 % af vingens radius kan forbedre effekten med ca. 13 %. Dette skal dog sammenlignes med, at der opnås en forbedring på ca. 20 % ved at øge længden af selve vingen med 10 %. Konventionelle winglets vil således ikke i sig selv øge den aerodynamiske ydeevne, undtagen når der er begrænsninger på møllehøjden. Ved en snoet vingetip kan der opnås en øget ydeevne på lidt over 20 %, men dette vil gøre vingetippen skrøbelig. Risikoen for fiasko opvejer ikke den mulige gevinst ved store winglets og derfor mener projektlederen ikke, at man i fremtiden vil se store møller med winglets.

De nyudviklede numeriske værktøjer vil fremover kunne benyttes ved design af nye vinger til at optimere den aerodynamiske ydeevne. Det forventes at teknikken fremover kobles til en bredere optimering af energiomkostninger, således at de økonomiske aspekter i forbindelse med et ændret design også inklu-deres i analysen. Projektlederen gør opmærksom på, at det kunne være interessant at fortsætte et projekt med ikke-konventionelle vingetyper, herunder f.eks. snoede vingetipper, som i første omgang kunne afprø-ves på mindre vindmøller. Dog er der ikke planer om dette i nærmeste fremtid. I stedet satses der mere på forbedring af den inderste del af vindmøllevingen, hvor der for de nye 'kæmpemøller' er en del at hente mht. aerodynamisk/strukturel optimering.

Projektet har dannet baggrund for ni videnskabelige artikler, som blandt andet dækker over en PhD-afhandling og et internationalt tidsskrift.   

Key figures

Periode:
2008 - 2011
Bevillingsår:
2007
Egen finansiering:
0,98 mio.
Støttebeløb:
2,12 mio.
Støtteprocent:
68 %
Projektbudget:
3,10 mio.

Kategori

Oprindelig title
Design og optimering af vingetipper for vindmøller
Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Vind
Projekttype
Forskning
Journalnummer
33033-0243

Deltagere

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 1.40 mio. 0.14 mio.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 0.70 mio. 0.57 mio.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 0.02 mio. 0.27 mio.

Kontakt

Kontakperson
Jens Nørkær Sørensen
Adresse

Øvr. Partnere: Danmarks Tekniske Universitet. Institut for Matematik (DTU Matematik); Danmarks Tekniske Universitet. Risø Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi (Risø DTU). Afdelingen for Vindenergi