Termisk biomasseforgasning. Fase 1
I samarbejde med Rea Tech er forgasningsreaktiviteten undersøgt for forskellige brændsler (forskellige halm og træ). Reaktiviteten er yderst afhængig af biomassens indhold af katalytiske stoffer.
Det er vist at reaktiviteten kan øges med op til en faktor ti ved tilsætning af kaliumforbindelser. Der er fundet sammenhæng mellem reaktivitet og sintring af biomassens aske. Der er udviklet additiver til at reducere sintringen og korrosionen. Dette vil i en række tilfælde reducere reaktiviteten. Vedrørende vaskevandsbehandling og recirkulation viste de indledende undersøgelser at der ikke ville være problemer med at recirkulere vaskevand til bage til forgasseren idet effekten af at uorganiske stoffer kunne ophobes ville være forsvindende. Hertil kommer at der ved optimering af totrinsforgasseren blev opnået så ren gas, at filtrering enten i posefilter eller patronfilter ved ca. 100 grader C resulterede i at det kondensat der blev dannet ved yderligere nedkøling var rent nok til kunne bortledes til kloak uden at tilføre miljøet uacceptable mængder af skadelige stoffer. Det er vist at tjære fra pyrolyse kan dekomponeres ved partiel oxidation ved temperaturer fra 800 grader C. Ledes disse gassen herefter gennem en koksbed vil der ske en yderligere tjære reduktion med en faktor 100. tjæreindholdet bliver herved reduceret med en faktor 10.000 totalt. Dette projekt er nu afsluttet. Afrapporteringen har fundet sted løbende gennem projektets forløb, i takt med at resultaterne er blevet opnået. Projektet har i stor udstrækning været koordineret med andre projekter hovedsagelig BIOG. Rapporteringen er derfor inden for grundlæggende brændselsundersøgelser, reaktivitet, sintring, additiver, katalyse) publiceret sammen. med resultater fra BIOG-projektet, men også i to andre projekter indeholder resultater inden for dette emne. Dette er efter aftale med Energistyrelsen (Klaus Mandrup og Henrik Flyver Christiansen). Arbejdet inden for tjærereduktion og partiel oxidation er en videreførelse af tidligere arbejder. Herudover er der præsenteret resultater der omhandler tjærenedbrydning og partikeldannelse. Vedrørende vaskevandsbehandling og recirkulation er dette rapporteret i tre rapporter. Studerendes arbejder hvor dette projekt har medfinansieret er afsluttet. Rapporter er fremsendt Energistyrelsen i den takt de er udkommet. Herudover er der under projektet foretaget en lille undersøgelser sammen med Elkraft (der siden har skiftet navn og status) Dette har omhandlet reaktivitet i posefilteraske. Resultatet var at varmeudviklingen ved reaktionerne i dette materiale var beskeden. Direkte adgang til publikationer findes på vores hjemmeside: http://www.et.dtu.dk/halmfortet/publications/
Key figures
Kategori
Deltagere
Partner | Tilskud | Eget bidrag |
---|---|---|
Energinet |
Kontakt
Nils Koppels Alle, Bygning 403
DK-2800 Kgs. Lyngby, Denmark
Henriksen, Ulrik (civ.ing); Projektleder: Qvale, Bjørn (prof.), 45254172, gaspro@uni-c.dk
Øvr. Partnere: Elkraft A.m.b.A