Sådan forløber et projekt

Dit projekt har fået tilskud – hvad så nu?

Alle ansøgninger indsendes til EUDP gennem ansøgningsportalen.

Gå til ansøgningsportalen

Et projekt, som får støtte fra EUDP, har følgende forløb:

  1. Sekretariatet for EUDP afsender en projektaftale (det, der tidligere blev kaldt et tilsagnsbrev).
  2. Inden for en måned skal du underskrive og indsende projektaftalen og et projektinformationsskema til sekretariatet for EUDP. Skemaet bliver brugt til at registrere projektet i en database med alle aktive og afsluttede projekter.
  3. Derefter kan EUDP udbetale støtten. Det sker som en procentdel af de afholdte udgifter pr. deltager i projektet. Støtten kan ikke udbetales a conto.
    Du skal bruge et udbetalingsskema for at anmode om udbetalingen. Med mindre du aftaler andet, skal du i hele forløbet bruge den udgave af dit ansøgningsbudget, som gjaldt på ansøgningstidspunktet. Som udgangspunkt skal du altså ikke opdatere budgettet for et igangværende projekt.
  4. Den 30. juni hvert år skal du indsende en årsrapport til sekretariatet for EUDP for den forudgående juni-maj-periode. Du skal bruge et årsrapportskema.
  5. Undervejs bliver der fulgt op på eventuelle forhold, der gælder særligt for det konkrete projekt.
    I tilfælde af at der i projektperioden opstår behov for at foretage ændringer i projektet, skal sekretariatet skriftligt informeres. Sekretariatet tager derefter stilling til om ændringen kan godkendes af EUDP. Det gælder ændringer i forhold til budget, finansiering, projektdeltagere, tidsplan, projektbeskrivelse, nøglemedarbejdere hos projektleder og projektdeltagerne mv. Du skal bruge ændringsanmodningsskemaet til at anmode om ændringer i projektet.
  6. Når projektet slutter, skal du indsende en slutrapport, et slutregnskab og et afslutningsskema til sekretariatet for EUDP. Du skal bruge en række faste skemaer.

Når du indsender dokumenter og skemaer til sekretariatet for EUDP, skal du bruge mailadressen eudpsekr@ens.dk og/eller den relevante sagsbehandler. 

 

Tidslinje for et EUDP-projekt
  • Annoncering af indkaldelse 
  • Ansøgning uploades til portalen
  • Ansøgning sendes til sagkyndige og evt. Innovationsfonden 
  • Evalueringer sendes i partshøring 
  • ≈ 3 måneder:
  • Partshøringssvar indsendes 
  • Ansøgning og partshøringssvar evalueres af EUDP's sekretariat 
  • Sekretariatet indstiller projekter til bestyrelsen 
  •  Bestyrelsen træffer beslutning om tilsagn eller afslag 
  • ≈ 6 måneder:
  • Ansøger accepterer eller afslår tilsagnet
  • Ansøger inviterer til kickoff-møde
  • Hvis projektet involverer flere virksomheder, skal der indsendes en samarbejdsaftale til EUDP
  • Indsendelse af samarbejdsaftale 
  • Årligt i juni: 
  • Indsendelse af årsrapport
  • Ved projektafslutning:
  • Indsendelse af slutrapport og afslutningsskema 
  • Indsendelse af slutregnskab
  • Efter endt projekt:
  • EUDP offentliggør resultaterne