Sprækker og bjergartsmekanik, fase 1. Undersøgelse af kalkbjergarter

Der blev udført forsøg på Stevens og Hillerslev daglokaliteterne samt reservoir zonerne Tyra Maastrichtian, Valhall Tor og Valhall Hod. Der er anvendt forskellige forsøgstyper og -procedurer i lille og stor skala til belysning af naturlige og kunstigt skabte sprækker, stylolitter, bedding planer og helede sprækkers indflydelse på styrke og stivhed. Hillerslev kalkbrud nær Thisted i Nordvestjylland blev valgt med særlig henblik på beskrivelse af sprækkekomst for sammenligning med reservoir sprækkestudier. Konklusionerne fra fase 1 kan kort sammenfattes på følgende møde: A) Cementeringsgraden og -typen skal bestemmes, når kalk fra forskellige lokaliteter grupperes af hensyn til sammenligning af bjergarts mekaniske egenskaber. B) De undersøgte kalktyper kan opdeles i tre hovedgrupper: 1. Stevns, Hillerslev og Valhall Tor. Høj porøsitet, lav cementeringsgrad. 2. Valhall Hod. Lav porøsitet, lav cementeringsgrad. 3. Tyra. Lav porøsitet, høj cementeringsgrad. C) Hillerslev og Stevns kan regnes for nære analoger til Valhall Tor formationen, men hverken til Valhall Hod eller Stevns. D) Trykstyrken mindskes ved tilstedeværele af initielle sprækker, mens stivheden tilsyneladende ikke influeres. Forskellen mindskes med stigende kammertryk. E) Graden af initiel frakturering kan relateres til styrke reduction i multiple triaksial forsøg. F) Skala effekt er observeret på Stevns kalk ved sammenligning mellem forsøg i lille skala og stor skala. Blokprøver (stor skala) har mindre styrke end elementprøver (lille skala), men forskellen mindskes ved stigende kammertryk