Power2Hydrogen

Power2Hydrogen projektet søger at fremme et nyt grønt energimarked ved at demonstrere, hvordan dynamisk drift af et PEM elektrolyse anlæg kan udnyttes til stabilisering af elnettet og samtidig producere grøn brint til højværdi markeder såsom transport og proces.

Power2Hydrogen fik støtte til at udføre en analyse, hvis resultater blev anvendt i forbindelse med opbygningen af et fuldskala elektrolyseanlæg i Hobro, der blev indviet i september 2018 (se HyBalance-projektet).

Projektbeskrivelse

Stabilisering af elnettet under samtidig produktion af grøn brint til højværdi markeder. Under samfundets overgang til uafhængighed af fossile brændsler skal adskillige udfordringer løses. Blandt disse er absorption af stadig stigende mængder fluktuerende energi som vind og sol i elnettet. I en situation, hvor stadig flere af elnettets traditionelle stabiliserende enheder, såsom kraftværker baseret på fossile brændsler, lukker ned, synes dynamisk opererede PEM elektrolyseanlæg at være et lovende alternativ i en fremtidig grøn energiinfrastruktur. I to af de Energi Scenarier Energistyrelsen i 2014 har offentliggjort, spiller brint fra primært vind og sol en vigtig rolle i en socio / økonomisk optimal udnyttelse af de knappe biomasseressourcer frem mod en fossilfri dansk energiforsyning i 2050. Denne nye anvendelse udfordrer - på det operationelle plan - den måde prisstrukturen i dag er sammensat på i energisektoren. Power2Hydrogen projektet søger at imødegå denne udfordring ved at demonstrere økonomi i en samtidig stabilisering af elnettet via dynamisk drift af et PEM elektrolyse anlæg og produktion af grøn brint til højværdi markeder såsom transport og proces.

Resultater

Anlægget er nu et af Europas største og mest avancerede anlæg til konvertering af elektricitet til brint ved hjælp af vandbaseret elektrolyse, og skal demonstrere, hvordan energi fra vindmøller kan lagres i form af brint, der senere kan anvendes i bl.a. transportsektoren.

 

Projektet demonstreres med videre støtte fra EU-programmet FCH-JU, og man kan følge med i resultaterne på www.hybalance.eu

Key figures

Periode:
2015 - 2019
Bevillingsår:
2015
Egen finansiering:
3,19 mio.
Støttebeløb:
7,06 mio.
Støtteprocent:
70 %
Projektbudget:
10,10 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Brint og brændselsceller
Journalnummer
64018-0017

Deltagere

Air Liquide (FR) (Main Responsible)

Kontakt

Kontakperson
Niels Kragh
Adresse

Høje Taastrupvej 42

2630 Høje Taastrup,