Mesozoiske-Palæogene sekvenser i det canadisk-grønlandske sokkelområde

Projektet skulle oprindeligt omfatte biostratigrafiske og sedimentologiske data, der skulle forsøges integreret i et sekvensstratigrafisk studie af lagserien. Data fra canadisk side skulle baseres på kerner, cuttings og borehulslogs fra udvalgte boringer. Studiet på grønlandsk side skulle især være baseret på borehulsdata fra Ikermiut-1 og Qulleq-1 boringerne. Disse data skulle sammenholdes med tidligere geologiske studier i Nuussuaq bassinet og i området ud for det sydvestlige Grønland med henblik på at opstille geologiske modeller for fordelingen af kilde- og reservoirbjergarter i regionen. På baggrund af en beskæring af det oprindelige projekt fra EFP's side, er der i dette arbejde lagt mest vægt den biostratigrafiske korrelation, blandt andet på grund af, at det viste sig muligt at få udleveret betydeligt mere materiale fra de canadiske boringer end det oprindeligt ansås for muligt; der er således modtaget . Der er derfor - inden for de begrænsede økonomiske rammer - lagt en betydelig indsats i at opstille en ny biostratigrafi for især Øvre Kridt. På baggrund af især den nye viden fra de canadiske boringer har det været muligt at opstille 20 nye palynologiske intervaller i Øvre Kridt. I Palæocæn Eocæn er der tidligere opstillet 21 intervaller, og disse har kunnet benyttes til korrelation ind på canadisk område. En ny ikke-marin og brakvandsserie af Aptien til Cenoman alder i Ogmund boringen er vigtig i forbindelse med korrelationer til lignende lag på Nuussuaq. Den stort set komplette Øvre Kridt - Nedre Palæogen lagfølge i Skolp boringen har givet vigtig ny information, som er blevet benyttet til at re-evaluere Ikermiut-1 og Qulleq-1 boringerne i Grønland. De yngste Kridt aflejringer i disse boringer er nu dateret til tidlig Campanien, og der er således en stor hiatus der dækker sen Campanien til tidligste Palæocæn som formentlig skyldes hævning i seneste Maastrichtien eller tidligste Palæocæn tid. Denne hændelse har kunnet følges i store dele af de vestgrønlandske offshore bassiner, hvoimod der kun er en lille hiatus på Nuussuaq. I modsætning til aflejringerne på Nuussuaq er den nedre palæocæne lagfølge manglende eller meget tynd på Labrador og Baffin Island shelfen. De biostratigrafiske korrelationer er kombineret med en foreløbig litologisk logtolkning af de canadiske boringer og data er lagt ind på GEUS's Landmark system. En sammenstilling af kildebjergartsdata fra Grønland og de canadiske boringer har vist at ingen af de hidtil kendte, formodede kildebjerartsintervaller er modne og at de i øvrigt ikke besidder et særlig højt generativt potentiale. Aktive hydrokarbon systemer er imidlertid påvist, dels ved udsivende olier på Nuussuaq, dels fund i canadiske boringer. Imidlertid er der ikke gennemboret marine Kridt eller endnu ældre aflejringer, der kunne have et godt potentiale (bortset muligvis Umiivik-1 boringen, der dog er overmoden). Det må således konstateres at de påviste hydrokarboner i både Canada og Grønland må være dannet fra endnu ukendte ældre kildebjergarter (der derfor ikke kan kortlægges) og at yderligere viden om disse må skaffes enten fra stratigrafisk dybe boringer eller ved havbundsprøveindsamlinger i strukturelt inverterede områder