Mere effektivt LED-lys

Light Extraction har opfundet en løsning, der forbedrer effektiviteten af LED lys således at der udsendes mere lys per tilført watt. Samtidig reduceres varmeudviklingen, hvilket øger effektiviteten yderligere og forlænger LEDʼernes levetid. Resultatet er energibesparelse og lavere omkostninger for LED. Løsningen er baseret på en nanostrukturering af LEDʼernes overflade.

Målet var at forbedre effektiviteten af LED-lys med 3-5 %. Metoden baseres på industrielt reproducerbare nanostrukturer, der er mere effektive end de mikrostrukturer man har anvendt indtil nu. Projektets skulle demonstrere løsningen i praksis og tilpasse den de enkelte producenters krav. Forventningen var, at der efterfølgende kunne blive tale om salg af licensrettigheder til produktet.
Projektbeskrivelse

LED-overflader bliver allerede i dag struktureret. Men de nuværende løsninger er baseret på struktur i mikrostørrelse, da man ikke er i stand til at gå ned i nanoskala, når produktionsomkostningerne samtidig skal være lave og volumen stor.

Selvom markedet for LED er i kraftig vækst er LED producenterne under stort pres for hele tiden at reducere deres priser og søger derfor hele tiden efter muligheder for deres konkurrencedygtighed.

Producenterne er blandt verdens største virksomheder og er primært i Fjernøsten. Begge dele bidrager til at gøre samarbejde med virksomhederne til en ressourcetung og tidskrævende proces.

Projektets formål er, at understøtte muligheden for at demonstrere løsningen i praksis og tilpasse den de enkelte producenters krav. Støtten fra EUDP muliggør, at vi kan give vores kommende kunder den opmærksomhed og tid de kræver, for at vi kan komme til at demonstrere – og efterfølgende forhåbentligt – sælge vores løsning til dem.

Resultater
I projekt perioden er der udviklet en ny måde hvorpå kompakt periodiske strukturer produceres uden dyrere materialer i processen. Denne metode kan anvendes på lysdioder med glatte overflader. I mellemtiden er der blevet opfundet en anden metode hovedsagelig baseret på tør æts teknik, der skal anvendes til high-power vertikalt designet LED'er med struktureret (eller ujævn) overflade. Begge metoder resulterer i en forøgelse på mere end 50% i fotolu-minescens (PL).

Key figures

Periode:
2014 - 2016
Bevillingsår:
2014
Egen finansiering:
0,78 mio.
Støttebeløb:
1,47 mio.
Støtteprocent:
65 %
Projektbudget:
2,25 mio.

Kategori

Oprindelig title
Mere effektivt LED-lys
Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Journalnummer
64014-0103

Dokumenter

Deltagere

Light Extraction (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Light Extraction 0.69 mio. 0.69 mio.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 0.79 mio. 0.09 mio.