LED belysning til væksthuse

I projektet blev demonstrationsanlæg opført i gartnerierhvervet, til at teste lys emitterende dioder (LED) som vækstbelysning. Forventningen til elbesparelserne blev indfriet i og med der blev opnået en reduktion af strømforbruget med 40 %.

Projektbeskrivelse

Formålet med dette projekt var, at demonstrere anvendelsesmulighederne for lys emitterende dioder (LED) som vækstbelysning i gartnerierhvervet. Dette skulle opnås hovedsageligt igennem udvikling af en LED armatur prototype, men også til dels igennem udviklingsorienteret feltforsøg med LED belysning. Baggrunden for projektet er grundlæggende forskning gennemført ved Syddansk Universitet, hvor plante-fysiologiske studier af væksthusplanter har vist, at fotosyntesen er mest effektiv ved belysning i det røde og blå område af det synlige spektrum på grund af høj absorption i klorofyl ved disse bølgelængder. Da High Brightness LED er de meste effektive kilder af enkeltfarvet lys, er forventningen, at erstatning af de traditi-onelle belysningsteknologier med færdigudviklede LED armaturer, der er tilsigtet de meste effektive bølge-længder for fotosyntese, vil give elbesparelser i omegnen af 50 %. Med den nye LED-teknologi er det muligt at opsamle overskudsvarmen, lagre den og genanvende den hvor den er nødvendig. LED-teknologien har desuden den fordel, at det er muligt at styre armaturet baseret på en måling af det indkomne sollys. Derved kan man adaptivt tage højde for skygge- og årstidspåvirkning (intensitets- og spektralvariation). Tillige kan spektralsammensætningen bruges til at kontrollere plante-væksten, f.eks. i form af stræklys, samt reducere forbruget af væksthæmmende kemikalier i gartneribran-chen. Hovedformålet med projektet var at udvikle og demonstrere et LED baseret prototypearmatur: lige fra udarbejdelsen af en kravspecifikation tilpasset de særlige udfordringer, som miljøet i et erhvervsgartneri in-deholder; igennem udvikling og test af de enkelte delkomponenter; og frem til design og fremstilling af de endelige prototyper. Prototypens design skulle sikre at resultatet blev et energieffektivt, robust og pålideligt LED armatur, der viste en klar forbedring af den eksisterende teknologi indenfor væksthus belysning. Parallelt med prototypeudviklingen, blev der udført morfologistudier ved kommercielle samarbejdspartner, som kunne tilføre den nødvendige plantemæssige know-how i form af gartneripersonale og hortonomer. Disse indledende feltforsøg bestod af LED baseret forsøgsarmaturer opsat i væksthuse til belysning af et begrænset antal planter for at afdække eventuelle konsekvenser for plantemorfologi ved brug af smalbånd LED lys. Udmunding af projektet var demonstrationsanlæg i form af mellemskala feltforsøg, hvor de færdigfremstillede LED prototypearmaturer blev hængt op for at eftervise forventningen om store elbesparelser, og teste LED-armaturets virkemåde og pålidelighed

Se videreførelsen af projektet her.

Key figures

Periode:
2009 - 2010
Bevillingsår:
2009
Egen finansiering:
1,70 mio.
Støttebeløb:
2,16 mio.
Støtteprocent:
56 %
Projektbudget:
3,86 mio.

Kategori

Oprindelig title
LED belysning til væksthuse
Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Andet
Journalnummer
64009-0004

Deltagere

FIONIA LIGHTING A/S (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
FIONIA LIGHTING A/S 1.55 mio. 1.55 mio.
Syddansk Universitet 0.61 mio. 0.15 mio.

Kontakt

Kontakperson
Poul V. Lindstorff Johansen
Adresse
Fionia Lighting A/S. R&D
Niels Bohrs Allé 1
DK-5230 Odense M
www.fionialighting.dk
Jacobsen, Bo ; Projektleder: Østergaard, John Erland Projektleder; Syddansk Universitet. Institut for Signaler, Sensorer og Elektroteknik, 29443555, bo.jacobsen@fionialighting.dk
Øvr. Partnere: Syddansk Universitet. Institut for Signaler, Sensorer og Elektroteknik; Energi Fyn A/S; Syddansk Innovation; PKM gartneriet A/S; Energi Invest Fyn A/S