Internationalt samarbejde om solvarme og varmepumper - IEA

Energi og Klima

Projektet sikrer dansk deltagelse i IEA-samarbejde om solvarme i kombination med varmepumper. Individuelle varmeanlæg baseret på varmepumpe- og solvarmeteknologi forventes at få større udbredelse og Danmark har en række innovative firmaer indenfor området. Første fase forventes at bestå af en analyse og dokumentation af de eksisterende kombinationsløsninger, der er opført i Danmark og sammenholde dette med de udenlandske erfaringer.

Projektbeskrivelse

Projektets hovedformål er at sikre dansk deltagelse i et nystartet Task 44 under IEA's Solar Heating and Cooling Programme med titlen "Systems Using Solar Thermal Energy in Combination with Heat Pumps". Området er vigtigt for Danmark at deltage i, eftersom fremtidens individuelle varmeanlæg i høj grad må forventes at bygge på varmepumpe- og solvarmeteknologi. Danmark har en række innovative firmaer indenfor begge områder, som vil kunne få stor nytteværdi af prjektets resultater. Ved at være med helt fra starten kan Danmark være med til at definere det nærmere indhold i Task 44, og dermed varetage danske erhvervs- og forskningsinteresser. Den danske gruppes indsats forventes i første fase at bestå af en analyse og dokumentation af de eksisterende kombinationsløsninger vedrørende solvarme og varmepumpeanlæg der er opført i Danmark og sammenholde dette med de udenlandske erfaringer. Ansøger er opmærksom på at det ikke er første gang en sådan sammenkobling er set, og at tidligere forsøg er ikke altid faldet heldigt ud når man ser på investeringen i forhold til udbyttet. Imidlertid har de senere års teknologiske udvikling indenfor blandt andet styringsteknik, vakuumsolfangere, motor og kompressorteknik ført til en generel forbedring af pris/ydelses forholdet på såvel varmepumpe- som solvarmeteknologien. Merprisen ved at integrere de to anlægstyper er derfor ikke så høj som tidligere, især ikke hvis der kan laves standardløsninger som er nemme at installere. Tiden synes nu også moden til effektive energiteknologier i kraft af nye EU direktiver, national lovgivning samt hele klimadebatten. Der vil de kommende år være et meget stort udskiftningsmarked for udslidte gas- og oliekedler, og det er overordentlig vigtigt at de ikke bare bliver udskiftet med "gammeldags" kedler hvis afhængigheden af fossile brændsler for alvor skal formindskes i de kommende årtier. I de områder hvor der ikke er mulighed for skift til fjernvarme er vamrepumper et oplagt alternativ, men et stort antal varmepumper vil på den anden side medføre en ikke uvæsentlig stigning i elforbruget. Så længe en stor del af elforbruget kommer fra kulfyring er det derfor kun en halv løsning. I kombination med solfangere og evt. solceller kan dette ekstra elforbrug dog reduceres eller helt elimineres set over et års drift. Projektets ambition er at dokumentere hvordan sådanne kombinationsanlæg bør udføres for at den bedst mulige drift under danske klimatiske forhold.

Key figures

Periode:
2012 - 2014
Bevillingsår:
2012
Egen finansiering:
0,46 mio.
Støttebeløb:
0,92 mio.
Støtteprocent:
67 %
Projektbudget:
1,38 mio.

Kategori

Oprindelig title
Dansk deltagelse i IEA-SHC Task 44: Systems using solar thermal energy in combination with heat pumps
Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Sol
Projekttype
IEA
Journalnummer
64012-0139

Dokumenter

Deltagere

Teknologisk Institut (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Teknologisk Institut 0.14 mio. 0.07 mio.
Ekolab ApS 0.19 mio. 0.05 mio.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 0.26 mio. 0.05 mio.
NILAN A/S 0.06 mio. 0.13 mio.
Cenergia Energy Consultants 0.20 mio. 0.05 mio.
Varmt vand fra solen 0.07 mio. 0.11 mio.

Kontakt

Kontakperson
Ivan Katic
Adresse

Gregersensvej 1, 2630 Taastrup, www.teknologisk.dk