Intelligent varmestyring til elementproduktion

Formålet er, at udvikle og teste en ny intelligent måde, at styre varme som i dag bruges ved betonelementproduktion. Det forventes at kunne minimere energiforbruget med 20% ift. i dag. Dermed giver både fabrikkerne en økonomisk og miljømæssig begrundelse (Co2 minimering) for at blive mere smarte i deres produktion.

Projektbeskrivelse

Projektet “ Intelligent varmestyring til elementproduktion” har til formål at optimere energiforbruget i elementproduktionen. I dag bruges der væsentlige energimængder uden nogen nytteværdi, dette er velkendt i industrien, men der findes endnu ikke en oplagt løsning på problemet. Og det er dette energispild, projektet har til sigte at løse/minimere.

Projektet målsætning er at minimere energiforbruget med ca 20 %, hvilket på fabriksniveau beløber sig til ca. en GWh pr. år, og potentialet i DK er vurderet til ca. 25 GWh pr. år efter 5 år. For virksomhederne forventes løsningen at have en ROI på ca. 24 mdr. foruden et forbedret energi- og CO2 aftryk pr. produceret enhed (m3). For at dette skal kunne lade sig gøre skal der udvikles ny software som kan koble eksisterende hardware og software fra partnervirksomhederne MM Technology og Sensohive sammen således slutproduktet er et “state of the art” styresystem som kan kontrollere PLCerne i støbebordene hos elementfabrikkerne. Det smarte ved den tiltænkte løsning er at den er skalerbar, og muliggør at styre varmetilførelse til bordene ud fra den produktion, som ligger på bordet. Ligeledes er EWII en del af partnergruppen, hvor de skal hjælpe med at beregne data (ift. benchmark) og sikre at data er valide. Under projektet vil løsningen blive test hos en element producent i Danmark (test partner, men ikke del del af ansøgningen til EUDP), hvor løsningen vil blive implementeret på ca. 20 borde.

Der vil blive lavet før og efter måling på forbruget for at dokumentere effekten af løsningen - og det faktiske tidsforbrug pr. produceret enhed. Projektets målsætning er, at udføre produktionen mere miljøvenlig (minimering af varmeforbruget) via digitalisering af varmestyresystemerne. For at gøre produktionen mere energi- og C02 venlig kræves det at digitalisere en større del af arbejdsprocesserne. Ved at digitalisere bliver data en primær driver ift. de produktionsbeslutninger og -processer som anvendes ude i produktionshallerne. Foruden et væsentligt forbedret energiregnskab pr. Produkt (m³), sikrer løsningen ligeledes en forbedret økonomi, øget arbejds- og kvalitetssikkerhed - alt dette på baggrund af intelligent varmestyring.

Resultater

Elementproduktions energiforbrug er højere end nødvendigt. Derfor har projektet ”Intelligent varmestyring til elementproduktion” haft til formål at reducere varmeforbruget ved udvikling af en ny software, som kan kombineres med eksisterende hardware og software fra partnervirksomhederne. Det innovative ved projektløsningen er, at den er skalerbar og muliggør styring af varmetilførslen til bordene ud fra den konkrete elementproduktion, som ligger på bordet. De opnåede resultater af reducering af varmeforbrug for elementproduktion, via mulig styring af varmetilføjelse til bordene ud fra den produktion på bordet, er lovende. Ved anvendelse af den udviklede og demonstrerede teknologi, vil det være muligt at reducere energiforbruget med hele 18 %. Dermed opnås der en reducering af CO2-udledninger – og desuden vil denne teknologi bidrage til at minimere forbruget af cement. Det forventes, at projektløsningen inden for fem år efter projektafslutning installeres hos 100 kunder, som primært vil bestå af eksport.

Key figures

Periode:
2019 - 2021
Bevillingsår:
2018
Egen finansiering:
1,24 mio.
Støttebeløb:
1,22 mio.
Støtteprocent:
50 %
Projektbudget:
2,46 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Journalnummer
64018-0503

Deltagere

Sensohive Technologies ApS (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Sensohive Technologies ApS 0.78 mio. 0.78 mio.
MM Technology ApS 0.25 mio. 0.17 mio.
EWII Energi A/S 0.20 mio. 0.29 mio.

Kontakt

Kontakperson
Thomas Juhl
Adresse

Wichmannsgade 1, 1 tv.

5000 Odense C

88 44 17 83