Industrielle varmepumper - IEA

Projektet skal deltage i internationalt samarbejde om industrielle varmepumper under IEA. Samarbejdet skal bidrage til at udvikle og implementere fremtidens industrielle varmepumper. Gruppen vil bl.a. gennemføre markedsanalyser, hjemtage og formidle viden, og skabe et netværk til centrale udenlandske aktører.

Projektet har deltage i internationalt samarbejde om industrielle varmepumper under IEA. Samarbejdet skal bidrage til at udvikle og implementere fremtidens industrielle varmepumper. Gruppen har bl.a. gennemført markedsanalyser, hjemtaget og formidlet viden, og skabt et netværk til centrale udenlandske aktører.
Projektbeskrivelse

Projektets formål er at bidrage til udvikling og implementering af fremtidens Industrielle varmepumper ved deltagelse i et nystartet annex under IEA. Der vil blandt andet blive gennemført markedsanalyser af anvendelsesmuligheder koblet med eksisterende og nye teknologiske løsninger, samt hjemtaget og formidlet viden, og ikke mindst vil der blive skabt et vigtigt netværk til centrale udenlandske aktører.

Området er særdeles interessant for Danmark at deltage i, da flere kilder vurderer, at der er et stort uudnyttet potentiale i at anvende industrielle varmepumper i det danske energisystem, plus det faktum at Danmark i mange år har været unikke på kølemiddelområdet. Det er interessant for Danmark at være repræsenteret i IEA-samarbejdet for at følge med i udviklingen i udlandet, og for at kunne eksportere viden og udstyr.

Det er samtidig mindst ligeså interessant for IEA at have Danmark med i gruppen, fordi vores energisystem og lovgivning på køleområdet er meget speciel, og ikke mindst fordi Danmark har en stærk kølebranche og et anerkendt videnniveau.  Industrielle varmepumper har eksisteret i mange år, men på det seneste er der blevet udviklet nye varmepumper med naturlige kølemidler, som rykker ved de gængse opfattelser af, hvad der er teknisk muligt og økonomisk rentabelt. Nogle af disse varmepumper er udviklet af projektdeltagerne.

Samtidig sker der hele tiden ændringer i lovgivningen, som giver nye muligheder for at anvende varmepumper til genvinding af industriel spildvarme. De potentielle aftagere af varmepumperne er virksomheder, som har en økonomisk interesse i at spare energi. De kan inddeles i to hovedsegmenter:

  1. Slutbrugere i form af industrivirksomheder, der leder spildvarme ud til omgivelserne i temperaturområdet fra 10 til 120 deg. C og med effekter i størrelsesordnen 100 kW og derover. Dette segment kan inddeles i to undersegmenter: a. virksomheder der samtidig har et stort varmebehov, som kan udnytte spildvarmen til procesformål, hvis temperaturen er høj nok og b. virksomheder, der producerer mere spildvarme end de selv kan aftage, og som dermed potentielt kan afsætte energien eksternt for eksempel til naboen eller til fjernvarmesystemet.
  2. Aftagere eller leverandører af varme, typisk fjernvarmevirksomheder, eller andre private virksomheder, der for nylig har fået lovhjemmel til at agere varmeleverandører, hvilket er et oplagt marked for den voksende gruppe af ESCO- virksomheder.

Udover de potentielle aftagere af varmepumper er der en række andre interessenter på dette marked. Idet der potentielt kan spares en masse energi ved anvendelse af industrielle varmepumper, er der et meget interessant marked for producenter og installatører af varmepumper samt energirådgivere at gå efter. Det er således et komplekst marked med mange aktører alene i Danmark, som betyder, at der konstant er behov for at være opdateret både på, hvad der sker på det nationale marked, og samtidig følge med i hvad der sker på de udenlandske markeder.

Markedspotentialet for højtemperatur-varmepumper alene i Danmark vurderes til 300-500 styk i løbet af en 5-års-periode, og det energimæssige besparelsespotentiale er 5000 TJ/år, når varmepumperne er installeret.  Hertil kommer det internationale marked, som naturligvis er væsentlig større.

Projektets hovedaktiviteter er:

  • Task 1: Markedsoversigt.
  • Task 2: Aspekter og fordele ved systemerne.
  • Task 3: Varmepumpeteknologi.
  • Task 4: Systemernes teknologi og anvendelse.
  • Task 5: Kommunikation/udbredelse.

Projektgruppen forventer at deltage i alle områder.

Resultater
Projektets formål har været at bidrage til udvikling og implementering af fremtidens Industrielle varmepumper ved deltagelse i et nystartet annex under IEA. Der blev blandt andet gennemført markedsanalyser af anvendelsesmuligheder koblet med eksisterende og nye teknologiske løsninger, samt hjemtaget og formidlet viden, og ikke mindst blev der skabt et vigtigt netværk til centrale udenlandske aktører.

Key figures

Periode:
2011 - 2015
Bevillingsår:
2011
Egen finansiering:
1,29 mio.
Støttebeløb:
1,52 mio.
Støtteprocent:
54 %
Projektbudget:
2,82 mio.

Kategori

Oprindelig title
Deltagelse i Joint IEA/-IETS Annex 35/13 ''Application of Industrial Heat Pumps''
Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Projekttype
IEA
Journalnummer
64011-0034

Deltagere

Teknologisk Institut (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Teknologisk Institut 1.53 mio. 0.91 mio.
GRONTMIJ A/S 0.37 mio. 0.55 mio.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 0.25 mio. 0.04 mio.
COOL PARTNERS ApS 0.28 mio. 0.07 mio.
Advanced Water Management Centre, The University of Queensland 0.45 mio.