IEA PVPS Task 15 Fremskyndelse af BIPV-løsninger Fase 2

Projektets formål at fremskynde udbredelsen af bygningsintegrerede solceller (BIPV) gennem identificering og løsning af tekniske, æstetiske og finansielle spørgsmål. Målet er at øge udbredelsen af BIPV på det globale marked indenfor vedvarende energi, så det bliver konkurrencedygtige med BAPV-produkter og andre typer af klimaskærm. Erfaringer og resultater kan anvendes af bygherrer, arkitekter, producenter, mv. og vil bidrage til at opnå velintegrerede, -fungerende og økonomisk fordelagtige BIPV-løsninger.

Projektbeskrivelse

I 2015 etablerede IEA PVPS det internationale samarbejde ´Task 15´ for at fremskynde udbredelsen af bygningsintegrerede solceller (BIPV). Projektet bidrager til ambitionen om at realisere energineutrale bygninger og bebyggede miljøer, og omfatter nye og eksisterende bygninger, forskellige PV-teknologier, og spænder skalamæssigt fra enfamiliehuse til erhvervsbygninger.

Task 15 er netop afsluttet og efterfølges af fase 2, da der fortsat er en række opgaver der skal løses. Eksempelvis efterfølges BIPV-bogen med internationale eksempler af en BIPV-håndbog; og forretningsmodeller for boliger og kontorbyggeri suppleres med forretningsmodel for industribygninger. 

Opgaverne i fase 2 omfatter:

• Udvikle overordnet BIPV-forretningsmodel for industribygninger

• Analysere ydeevne af udvalgte BIPV-bygninger og formidle best practise

• Udarbejde BIPV-guidebog: fra BIPV-design til installation, drift, vedligeholdelse og sikkerhed

• Undersøge eksisterende BIPV-simuleringsværktøjer og digitale modeller (BIM)

• Afdække internationale karakteristika der forener krav til BIPV på verdensplan for at lette lokal/national bygningskomponent godkendelse

• Fastsætte regler for miljøvurdering af BIPV-systemer

• Formidling og udvidelse af international database, der blev etableret i første del af projektet

Resultater kan downloades på IEA PVPS´website efterhånden som de offentliggøres. Der etableres også en dansk hjemmeside.

Key figures

Periode:
2020 - 2023
Bevillingsår:
2019
Egen finansiering:
0,56 mio.
Støttebeløb:
0,84 mio.
Støtteprocent:
60 %
Projektbudget:
1,40 mio.

Kategori

Oprindelig title
IEA PVPS Task 15 Fremskyndelse af BIPV-løsninger Fase 2
Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Andet
Projekttype
IEA
Journalnummer
64019-0516

Deltagere

Solar City Copenhagen (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Solar City Copenhagen 0.84 mio. 0.56 mio.

Kontakt

Kontakperson
Karin Kappel
Adresse

Kanonbådsvej 4A,
1437 København K
Tlf.: 28 59 59 40