Forsyningssikkerhed og økonomisk efficiens i det fremtidige elsystem
Formålet med projektet var at analysere, hvorvidt det nordiske elmarked på en økonomisk efficient måde vil være i stand til at sikre de nødvendige investeringer i nye elanlæg og hermed leve op til den krævede forsyningssikkerhed i det danske elsystem primært på mellem til langt sigt.
Projektet fokuserede på følgende hovedområder: 1) Gennemførelse af kvantitative simuleringer af prisdannelsen på det nordiske elspotmarked for herigennem at påvise betydningen af prisdannelsens karakter, elforbrugernes prisfleksibilitet samt investoradfærden. Denne del af projektet blev mere omfattende end oprindeligt forventet, eksemplevis blev der lagt betydelige ressourcer i at videreudvikle Balmorel-modellen til en timemodel, hvilket var nødvendigt for at gennemføre projektet. 2) At analysere de relevante kriterier der ligger bag investorernes beslutninger hvad angår udbygning med ny elkapacitet i det danske elsystem. Til denne del blev opbygget et investeringsmodul, der blev koblet til Balmorel-modellen. Analyser af investeringsadfærden blev gennemført under alternative udfald af en række hændelser som prisen på CO2-kvoter, udbygning med ny transmissionskapacitet og endelig en øget udbygning med vindkraft. De væsentligste resultater af projekter omfatter: I normalår vil der frem til 2015 kun være begrænsede prisstigninger på det nordiske elmarked under de antagne forudsætninger om udbygning med ny kapacitet; I ekstrem situationer, eksempelvis en meget kold vinter, vil der begynde at opstå kapacitetsmangel i det nordiske system allerede inden for de næste tre til fem år. Kapacitetsmangelen vil primært opstå i Norge og Sverige, mens Danmark først bliver direkte berørt i 2013-14. Men selvfølgelig bliver vi påvirket gennem prisdannelsen på det nordiske elmarked; Hvad angår investeringsadfærden er det vigtigt med konkurrence på markedet. Såfremt det kun er aktører med eksisterende porteføljer af anlæg, der opererer på det nordiske marked, så kan det udskyde udbygningen med ny kapacitet betydeligt og hermed medføre, at der skal store prisstigninger til, før den nødvendige kapacitet udbygges
Key figures
Kategori
Deltagere
Partner | Tilskud | Eget bidrag |
---|---|---|
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) | ||
I/S Eltra | ||
Ramløse- EDB |
Kontakt
P.O. Box 49
DK-4000 Roskilde, Denmark
www.risoe.dtu.dk
Morthorst, Poul Erik , 46775100, sys@risoe.dk
Øvr. Partnere: Danmarks Tekniske Universitet; Eltra; Elkraft System; Ramløse-edb