Forbrændingsoptimering på ristefyrede anlæg

To lovende metoder til on-line bestemmelse af fugtindhold i brændsler afprøves og udvikles, og informationen udnyttes til optimal regulering af forbrænding på rist. De to metoder er: 1) baseret på dæmpning af mikrobølger, og 2) baseret på en beregningsmodel, der som minimum udnytter on-line information om ilt- og vandindhold i røggassen.

Projektbeskrivelse
Sidstnævnte kan principielt anvendes på alle typer brændsler, men forventes at være behæftet med større usikkerhed end direkte metoder. Usikkerheden på estimatet afhænger af usikkerheden på de enkelte målinger, men indledende vurderinger viser, at den effektive brændværdi bør kunne bestemmes indirekte med en usikkerhed på mindre end #+ -# 1 MJ/kg. Projektet indeholder to delopgaver: 'Metodeudvikling' samt 'Regulering og styring': Metodeudvikling - Der udføres forforsøg i laboratoriet med mikrobølgeteknikken, der bl.a. skal belyse sammenhængen mellem dæmpning og fugtindhold samt indflydelse af partikelstørrelse og hastighed, hvormed flisen passerer målepunktet. Disse forsøg gennemføres i et samarbejde mellem Dansk System Elektronik (DSE) og Forskningscentret for Skov og Landskab. Efter opnåelse af positivt resultat udvikler DSE en prototype, som afprøves hos Græsted Fjernvarme parallelt med den indirekte metode. En beregningsmodel til den indirekte metode opstilles og verificeres. Udover fugtindholdet, og et estimat af usikkerheden på denne, beregnes relevante informationer som den adiabatiske flamme-temperatur, den tilførte effekt og kedlens maksimale virkningsgrad med og uden kondensator. Denne del udføres af dk-TEKNIK. Beregningsmodellen implementeres på SRO-anlægget hos Græsted Fjernvarme med mulighed for udskrift af relevante resultater på skærm/papir. Denne del udføres af Dansk Miljø- og Energistyring (DME) og dk-TEKNIK. To analysatorer til kontinuerlig måling af vandindhold i røggas installeres hos anlægsværten: En IR-analysator (referencemåling med relativ kort responstid), og et økonomisk alternativ baseret på kondensation af vandindholdet (mindre nøjagtighed og længere responstid). Instrumenternes visning sammenlignes løbende og kontrolleres ved stikprøvetagning, og nøjagtighed og responstid vurderes i relation til anvendelsen sammen med beregningerne. Denne del udføres af Instrumatic og dk-TEKNIK. Der gennemføres en forsøgsperiode hos Græsted Fjernvarme, hvor der udføres parallelle målinger med hhv. mikrobølgeteknik og den indirekte metode. Resultaterne sammenlignes med resultater af fugtbestemmelser på manuelt udtagne flisprøver. Estimaterne på den tilførte effekt sammenlignes med den ud fra anlæggets varmeproduktion og -tab forventede. Udstyr og metoder optimeres. Denne del udføres primært af dk-TEKNIK og DSE. Regulering og styring - Der foreslås reguleringsstrategier for hhv. Græsted Fjernvarme og Filskov Energiselskab, som udnytter informationen om brændslets fugtindhold samt eksisterende målinger af røggassens indhold af ilt og CO. Reguleringsstrategierne afprøves efter at de evt. nødvendige modifikationer af SRO-anlæggene er foretaget. Effekten på anlægsdriften registereres i form af forbedringer af virkningsgrad samt reducerede emissioner af CO, TOC og uforbrændt i askerne. I denne fase deltager anlægsleverandørerne (hhv. EuroTherm og DanTrim) med henblik på senere implementering af resultaterne i eksisterende og nye kedelanlæg (ikke en del af projektet)

Key figures

Periode:
2001 - 2004
Bevillingsår:
2001
Egen finansiering:
0,87 mio.
Støttebeløb:
2,06 mio.
Støtteprocent:
70 %
Projektbudget:
2,93 mio.

Kategori

Oprindelig title
Forbrændingsoptimering på ristefyrede anlæg gennem on-line måling af brændselsfugt
Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Bio og affald
Projekttype
Udvikling
Journalnummer
1373/01-0002

Deltagere

Force Technology (Main Responsible)

Kontakt

Kontakperson
Hjuler, Klaus
Adresse
FORCE Technology. Energi og Miljø
Gladsaxe Møllevej 15
DK-2860 Søborg, Denmark
Hjuler, Klaus , 39555999, hjuler@dk-teknik.dk
Øvr. Partnere: Græsted Fjernvarme; Filskov Energiselskab; Euro Therm A/S; Dan Trim A/S; Dansk Miljø- og Energistyring A/S; Instrumatic A/S; Forskningscenter for Skov og Landskab; Dansk System Elektronik A/S