Energilagring i aluminiums faseovergang

Dette projekt har til formål at udføre en række eksperimentelle studier for at afdække mulighederne ved anvendelse af en ny teknologi til energilagring. Den anvendte teknologi er baseret på oplagring af varme ved en konstant høj temperatur i aluminiums faseskift.

Projektbeskrivelse

Bedre udnyttelse af den varierende elproduktion fra vedvarende energikilder som fx vindmøller og solceller bliver stadig mere vigtig, idet energimængden fra disse kilder udgør en stigende del af det danske energiforbrug. Det vil resultere i en stor efterspørgsel på effektive energilagre med høj kapacitet og understreger dermed dette projekts store betydning.Den pågældende teknologi er baseret på lagring af elektricitet som varme ved en meget høj temperatur. Det gøres muligt ved at anvende et faseskiftende materiale(PCM). I dette projekt vil vi fokusere på at bygge, teste og optimere et energilager baseret på aluminium som PCM-materiale. Metaller har en lang række fordele, bl.a. en højere latent varmekapacitet, bedre termisk stabilitet og en væsentlig større varmeledningsevne set i forhold til de gængse materialer, oftest et uorganisk salt. Det temperaturmæssige arbejdsområde ved afladning af lageret er højt, hvilket sikrer en særdeles effektiv konvertering af den oplagrede varme til elektricitet (dvs. en bedre round-trip-effektivitet). På baggrund af de udførte eksperimenter vil vi yderligere udføre en revision af de opstillede business-cases og anvendelsesmuligheder for denne lagerteknologi.

Resultater

Projektets idé har været at undersøge lagring af el-energi ved at smelte aluminium for efterfølgende at trække energien ud igen under størkning som varme ved høj temperatur (500 °C – 600 °C). Alu-minium er valgt, da det passer til de temperaturer, der anvendes i moderne termiske dampbaserede kraftværker. Dermed kan det nå den samme høje virkningsgrad ved konverteringen tilbage fra varme til el. Dette giver også mulighed for at anvende allerede eksisterende kraftværker, hvilket gør etableringsomkostningerne lavere.
Projektets struktur og overordnede indhold er:

  • Analyse af mulige materialer til lagrings medie i kombination med dampkraftværker
  • Analyse af anvendelsespotentiale
  • Designforslag til fuldskalarealisering
  • Sammenligning med alternativer

Key figures

Periode:
2015 - 2017
Bevillingsår:
2014
Egen finansiering:
0,94 mio.
Støttebeløb:
2,03 mio.
Støtteprocent:
68 %
Projektbudget:
2,97 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Smart Grid og systemer
Journalnummer
64018-0004

Dokumenter

Deltagere

Teknologisk Institut (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Aalborg CSP A/S
VERDO A/S
STØTEK ApS
Jardfeingi
Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Kontakt

Kontakperson
Morten Karstoft Rasmussen
Adresse

Kongsvang Alle 29 8000 Aarhus +45 7220 2679