Bygningsintegreret solcellegenerator til parcelhuse og solcelleanlæg
Projektet omhandler udvikling og konstruktion af en 1 - 1,5KW højeffektiv nettilsluttet bygningsintegreret solcellegenerator for anvendelse i parcelhuse og større solcelleanlæg. Projektrapporten beskriver kravspecifikation, konceptevaluering, design, konstruktion og test.
Projektet har resulteret i fremstillingen af en prototype enhed. Prototypen er monteret i et standard væghængt stålskab med målene: 600mm x 400mm x 200mm. Enheden er installeret indendørs i en bygning hos EnCon, den forsynes fra en 1 KW streng af solcellemoduler koblet i serie. På udgangssiden er den koblet til 230V nettet. I udviklingsarbejdet har opnåelsen af en høj elektrisk virkningsgrad været prioriteret højt. Det har betydet, at der ikke har været anvendt så mange ressourcer på at produktionsoptimere prototypen. Prototypen er således bygget op af 6 delenheder, hver med deres printkort, mellem disse printkort er de nødvendige forbindelser ført med ledninger. Delenhederne er: 'Indgang interface, udgang interface, display, kontrol, step op og H bro'. For at optimere virkningsgraden har step op og H bro enhederne været testet i laboratoriet i hver 3 konfigurationer: konfiguration 1 - design konfigurationen - , konfiguration 2 - den konfiguration prototypen er leveret til EnCon i - og konfiguration 3, hvori der ved anvendelse af bedre kernemateriale til spolerne er opnået en bedre virkningsgrad. Der var kun en kerne med bedre materiale til rådighed, derfor var det ikke muligt at levere prototypen i konfiguration 3. Der er beregnet en komponentpris for hver delenhed (konfiguration 1) på basis af en tænkt seriestørrelse på 100 stk. Der er ikke beregnet en produktionspris inklusiv lønudgifter, da det næppe vil være relevant at starte en serieproduktion i prototypens nuværende udformning. I den leverede konfiguration ligger virkningsgraden meget tæt på 96% (projektets mål = 96% ved 300V - 350V og 100W - 1000W) i spændingsområdet 300V til 350V men kun i effektområdet 1000W - 1300W. Ved lavere belastninger falder virkningsgraden markant. Den leverede konfiguration lever således ikke op til projektmålet for belastninger under ca. 1000W. Resultater opnået under laboratorie test viser, at en optimeret konfiguration hvori begge spoler i H broen og spolen i step op enheden er lavet på et bedre kernemateriale sandsynligvis ville have en virkningsgrad tæt på 96% (i nogle tilfælde over) i spændingsområdet 250V - 350V og effektområdet 500W til 1500W. Testperioden ved EnCon viste, at den simple og hurtigt udførte tilpasning - som projektafviklingen levnede mulighed for - af MPP rutinen i prototypeinverteren ikke har været tilstrækkelig til under alle forhold at sikre en optimal udnyttelse af den til rådighed værende solenergi. Der har i projektperioden ikke været ressourcer til at gå i detaljer med EMC problematikken
Key figures
Kategori
Deltagere
Partner | Tilskud | Eget bidrag |
---|---|---|
SCHNEIDER ELECTRIC IT DENMARK ApS | ||
EnCon A/S |
Kontakt
Kullinggade 31
DK-5700 Svendborg, Denmark
Justesen, Arne ; Projektleder: Justesen, Arne , 62800008, ird@post4.tele.dk
Øvr. Partnere: American Power Conversion A/S; EnCon A/S