Bestemmelse af mætningsfunktioner

Metoden udnytter den såkalde endeeffekt i fortrængningsforsøg på prøvemateriale med højt kapillartryk. En kompleks femtrins fortrængningsprocedure i et olie-vand system leverer datamateriale til beregning af mætningsfunktionerne i form af detaljerede bestemmelser af fordelingen af fluider i prøven, samt detaljerede tidsserier af trykfaldet over prøven. En Nuclear Magnetisk Resonans (NMR) teknik bruges til betemmelse af fordelingen af fluider. En ikke-metallisk kerneholder og en mobil fortrængningsopstilling muliggør NMR måling under fortrængningsprocesserne. Fortrængningsproceduren på en prøve omfatter et primært dræningseksperiment, et eksperiment hvor et skift i strømningsretning skaber en intern spontan imbibitionsproces, et påtvungen imbibitionseksperiment, samt en bestemmelse af prøvens træskeltryk. Udfra de opsamlede data bestemmes funktionsudtryk for mætningsfunktionerne ved en mindste kvadraters metode. Proceduren giver også bestemmelser af prøvens fugtpræference, og scanning parameteren for kapillær hysterese. Metoden demonstreres på prøver af kridt fra Nordsøen. Metoden har en fordel i forhold til centrifugemetoden ved at eliminere fejl forårsaget af endeeffekter. I forhold til kviksølvinjektionsmetoden har metoden en fordel ved at anvende reservoir relevante fluider. I forhold til begge de nævnte metoder har den nye metode en fordel i at være langt mere skånsom mod prøvens porestruktur. Metoden har en fordel i forhold til porøs plade metoden ved at være hurtigere. Sidst, men ikke mindst, i modsætning til de øvrige nævnte metoder bestemmer den nye metode relative permeabilitetsfunktioner for prøven