Beregningsværktøj til energioptimering af optik til belysningsarmaturer

Der er udviklet nye matematiske/statiske beregningsmetoder, som danner basis i et nyudviklet unikt beregningsprogram, PINBALL, til armaturkonstruktion.

Resultater

De store væsentlige nyskabelser er dels at beregningsmetoderne er helt fri for systematiske fejl, dels at de muliggør beregning på meget komplekse geometrier (herunder krumme flader) med meget komplekse lystekniske egenskaber af de materialer, der anvendes til lysstyring i moderne belysningsarmaturer. Anvendelsen af PINBALL betyder, at det pt. er præcisionen i den lystekniske beskrivelse af materialernes egenskaber, der sætter grænsen for simuleringernes nøjagtighed. Derfor er der i projektet tilvejebragt procedurer og metoder til korrekt modellering af materialers lystekniske egenskaber ud fra lystekniske målinger. Med henblik på at fremme og lette anvendelsen af PINBALL er der opbygget et omfattende bibliotek af modeller for lyskilder og materialer. Markedet for belysningsarmaturer har ændret sig fra hovedsagelig at bestå af standardarmaturer til at bestå af specialvarer. Et hovedkrav til specialvarer er, at de skal kunne udvikles og produceres hurtigt - og ofte så hurtigt, at der ikke er tid til energimæssige overvejelser i udviklingsforløbet. PINBALL har her vist sig som et stærkt værktøj. PINBALL overflødiggør tidskrævende modelfremstillinger og lysmålinger, som hidtil har været den traditionelle metode til energioptimering under udviklingsforløbet. Yderligere muliggør PINBALL's brede anvendelsesområde, at succeskriteriet for et energirigtigt armatur i større udstrækning kan blive belysningsvirkningsgraden (den nyttiggjorte lysstrøm på det ønskede sted) i stedet for armaturvirkningsgraden (den af armaturerne udsendte lysstrøm). Det vurderes, at det er her den store fremtidige energibesparelse skal findes. I rapporten beskriver de deltagende virksomheder nogle af de projekter, hvor PINBALL er anvendt til armaturkonstruktion og til projektering af belysningsanlæg. Der rapporters om energibesparelser på belysningsanlæg op til 30%. Flere af de deltagende virksomheder har endvidere udviklet mere effektive armaturer, som allerede indgår i virksomhedernes produktsortimenter

Key figures

Periode:
1996 - 1998
Bevillingsår:
1996
Egen finansiering:
0,93 mio.
Støttebeløb:
0,99 mio.
Støtteprocent:
52 %
Projektbudget:
1,92 mio.

Kategori

Oprindelig title
Udvikling af unikt beregningsværktøj til energioptimering af optik til belysningsarmaturer
Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Projekttype
Udvikling
Journalnummer
1253/96-0005

Deltagere

DELTA DANSK ELEKTRONIK, LYS & AKUSTIK (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Louis Poulsen A/S
RIEGENS A/S
JACOBSSON A/S
Hansen og Henneberg Rådgivende Ing.

Kontakt

Kontakperson
Pedersen, Poul Erik
Adresse
DELTA Lys og Optik
Hjortekærsvej 99
DK-2800 Lyngby, Denmark
Pedersen, Poul Erik , 45888333, pep@delta.dk
Øvr. Partnere: Louis Poulsen A/S; Riegens A/S; Jacobsson A/S; Hansen, Henneberg og Co.